I camper fra San Francisco til Manteca

Vi kunne først hente vores camper kl. 12.00 så vi havde god tid. Camperen eller RV som de kaldes herover skulle hentes hos Apollo i San Leandro som er en forstad til San Francisco. Der var 21 miles eller 34 km. Vi tog en taxi lidt tidligere i håb om at camperen fra klar. Det var den og kl. 13.00 kørte vi af sted i det der skal være vores hjem de næste 13 dage. Første stop var Walmart i Manteca. Vi skulle have fyldt køleskabet op, købt vand, en gas grill (der er forbud mod åben ild i flere af parkerne hvor vi skal bo). Første overnatning var også i Mantca. Så det var en kort tur i dag. Da vi kom til camping pladsen fik vi pakket kufferterne ud, og indrettet os i camperen.  Det er ikke en voldsom stor camper 22 fod, men der er reelt 6 sovepladser så der er god plads til os fire. Mathias og Simon slipper nu for at sove i dobbeltseng sammen. Vi gik tidlig i seng i dag så vi var klar til vores første rigtige tur med camperen i morgen.

Vores camper
Vores camper

Alkatraz og San Francisco

I dag startede vi med at stå meget tidligt op – vi havde nemlig booket en tur til Alkatraz i bugten ved San Francisco kl. 08:45. Alkatraz er en lille ø i bugten ud for San Francisco, som er opstået da isen smeltede ved den sidste istid. Øen er ren klippe, og har derfor ikke være speciel frodig i fortiden, men blot en sten i bugten. Da tiden for guldgravning i USA var på sit højeste, besluttede man i San Francisco, at man havde behov for et forsvarsværk. Man placerede derfor 3 stationer – en på hver side af ”the golden gate” (hvor man i dag finder Golden Gate Bridge) og en på Alkatraz. ”The golden gate” eller ”guldporten” er i øvrigt blevet navngivet netop på grund af den store aktivitet omkring guldgravning i området – det var her man skulle sejle igennem for at afhente guldet.

Forsvarsværket skulle dog vise sig at være mere for at skræmme, da man aldrig fik behov for at forsvare sig i området. Det har nærmere været et symbol på magt – hvem der har haft magten i området på det tidspunkt. I forbindelse med at man opbyggede forsvarsbygninger, har man transporteret en del jord med ud på øen. Heri har der været gemt forskellige plantefrø som efterfølgende er kommet til at trives på øen på trods af det meget barske miljø. På et tidspunkt besluttede man sig for at droppe at bruge øen som forsvarsværk, og den stod herefter ubrugt hen i nogle år – en periode hvor specielt fugle fik glæde af øen da der ikke var nogle farlige rovdyr at finde og den derfor var ideel for dem.

På et tidspunkt besluttede man sig for at opføre et maksimum sikkerheds fængsel på øen hvor der siden hen skulle komme mere 1000 indsatte igennem. Øen var ekstremt sikker, da der først og fremmest kun er én vej ind og ud – igennem en lille kaj på den ene side af øen. Derudover er der 1,5 mil – eller 2,4 km – til fastlandet igennem et stykke af Stillehavet i bugten som har meget stærk strøm og derfor er nærmest umulig af svømme på tværs af. Fængslet var aktivt fra sidst i 1800-tallet og lukkede i 1963 da bygningerne var for slidte. I fængslets var der primært fanger som var blevet flyttet dertil fra andre fængsler – enten for dårlig opførsel eller fordi de havde forsøgt på eller var flygtet fra andre fængsler. Fra Alkatraz fængslet har der været 14 flugtforsøg, hvoraf kun 1 menes at være lykkedes – forstået på den måde, at de 3 fanger der flygtede aldrig blev fundet igen, hverken levende eller døde.

Øen er i dag fredet, så da vi ankom dertil fik vi først instruktioner i hvor og hvordan vi måtte færdes rundt omkring. Vi startede vores tur med en kort film om øens historie, hvorefter vi bevægede os op mod selve fængselsbygningen. Her fik vi udleveret en lille lyd-guide som guidede os rundt blandt cellerne og fortalte historier – fortalt af tidligere indsatte og ansatte – hvilket var ekstremt spændende at høre på. På et tidspunkt på turen fik vi også demonstreret hvordan man opererede dørene i fængselsblokkene og fik den meget kendte lyd af fængselsdøre der lukker at høre. Herunder har jeg en video hvor der er en kort beskrivelse og man kan høre lydenaf 13 døre der lukker:

Efter vores besøg rundt i fængselsblokken, så vi en udstilling i en anden bygning på øen som omhandlede det stigende antal fanger i Amerikanske fængsler som bliver meget gamle derinde. Det var kæmpe store billeder og historier fra fanger på 65 år og derover, som alle håbede på at de kunne få lov til at slippe ud inden de blev alt for gamle. Det sætter nogle ambivalente tanker i gang, da man på den ene side får medfølelser med dem og kan forstå at de gerne vil være sammen med deres familie, men når man på den anden side læser ”morder”, ”kidnapper”, ”voldtægtsmand” el.lign. på billedet synes man alligevel ikke at de skal lukkes ud.

Efter vores besøg på Alkatraz fik vi os en gang frokost og begyndte at bevæge os ind mod gaderne i San Francisco. Gaderne her er jo kendt for at være ekstremt stejle, og vi skulle derfor naturligvis ud og se noget af det. Vi startede med at bevæge os op med det højeste punkt i San Franciso – noget af en hård tur hvis I spørger mig! Herefter bevægede vi os vest for at komme over og se den stejleste gade i San Francisco med en stigning på 31%! Det virker i forvejen meget ekstremt at skulle gå eller køre op og ned af disse gader, men ikke nok med det – folk parkerer også på gaderne. Det gør man vinkelret fra fortovet – altså så bilen holder sidlæns. Det ligner at bilerne kunne vælte når som helst. Vi har nogle billeder heraf, som vi vil forsøge at få op hurtigst muligt. Efter vores hårde gåtur fik vi os en is fra det bedste ishus i San Francisco (og vi må give ret i at det er noget af det bedste is vi har smagt!) og bevægede os tilbage mod hotellet inden vi sluttede dagen med en lækker middag.

Fra Monterey til San Francisco

Efter en god aften og nat i Monetrey var vi klar til at sætte kursen mod den noget større by San Francisco. Vi havde en enkelt pause på vejen ved et fyr ude i ingen ting. Der var en flot udsigt ud over Stillehavet og ind over kysten, samtidig med at sæler og søløver lå og slappede af på klipperne. Efter en forholdsvis kort køretur ankom vi til San Francisco, men før vi ankom til Hotellet havde vi en kørertur igennem de stejle gader i San Francisco. Per havde frygtet turen i noget tid, hvilket var forståligt, især når man skal holde for rødt lys på vej op af en bakke med 25 % stigning. Vi kom dog levende frem til hotellet og fik også afleveret bilen hvorefter vi fortsatte til fods. Dagen skred stille frem med en frokost og en gåtur på havnen. Herfra kunne vi både se Alcatraz og Golden Gate Bridge (den røde bro i San Francisco), og heldigvis var der forholdsvis klart vejr så vi kunne se broen, der ellers ofte ligger gemt i dis.

Til aften havde vi aftalt at tage en gammeldags cablecar (sporvogn) hen til downtown for at spise. Efter en 20 min. i kø kunne vi komme med en cablecar og her fik vi lov til at stå på siden af vognen ligesom man ser i film, og så begyndte kablerne ellers og trække os op igennem de stejle gader, og igen må det siges at det er lidt skræmmende at kører på de stejle gader, især når vognen begynder og kører ned ad og få godt med fart på, før vognføren hiver i stangen der bremser den langsomt. Den tætteste sammenligning på sådan en tur er nok en gammeldags rutsjebane.
Efter en god middag og en lille gåtur i downtown tog vi en cablecar hjem til hotellet efter en god dag i San Francisco.