Per Smith – Familien Smith

Retur til LA via Banning

Vi stod op kl. 5.30 for at komme væk fra varmen. Da var der kun 34 grader. Dette er vores anden sidste dag i USA. På den ene side sørgeligt, men jeg tror også vi alle er så fyldte med nye indtryk, at vi er parat til hverdagen igen.

Plan for den anden sidste dag var dels køreturen ned langs Colorado floden lige på grænsen mellem Arizona og Californien. Efter et par hundred km langs floden drejede vi af mod LA. Vi køre her gennem en stor dal ind mod LA. Det blæser ofte temmelig meget ind gennem dalen, og i dag var ingen undtagelse. Der er opstillet mange, rigtig mange vindmøller. Vi har aldrig set så mange møller samlet på et sted. De der kørte så der ud til at være godt gang i, men der var mange der stod stille. Ufatteligt når der var vind nok, men det kan skyldes at de er ”blæst” i stykker. Der er opstillet mange danske vindmøller i området, men jeg ved også at de har vanskeligt ved at få dem til at holde. Californien er den stat i USA der gør mest for grøn energi. I 2014 var 25% af Californiens energiforbrug dækket af grøn energi. Dette er faktisk en lidt højere andel end i Danmark. Målet er 30% i 2020 og 50% i 2030.

Målet for i dag var Banning, der er en lille by 100 miles 160 km fra LA. Lige før Banning ligger der et stort Outlet marked med ca. 150 mærkevare forretninger. Det var det egentlige mål for dagen og årsagen til at vi stod så tidlig op.
Efter 7 timer og et Master Card der er ved at brænde varm havde vi fået nok. Der er rigtig meget der er billigt i disse Outlet’s men pga den stigende USD er det nu næsten samme priser som i Tyskland.
Vores sidste aften i camperen gik med at få pakket og ryddet ud i de rester vi havde. Der var en ekstra flaske vin, den klarede vi selv. Andre rester gav vi til andre campere på pladsen. Vi havde købt en gasgrill, den stillede vi op ved affalds containeren med en seddel om at den manglede en ny ejer. Efter 2 timer var den fjernet. Temperaturen var her mere normal. Omkring 30 grader om dagen og 20 grader om natten.
Sidste dag var køreturen til LA hvor vi skulle aflevere camperen kl. 11.00. Simon kørte os flot ind gennem motorvejsnettet i LA. Her er der 5-8 baner i hver retning og enkelte steder flere. Nogle steder kører men i 4 niveauer på broer der svinger rundt imellem hinanden – et fantastisk vejnet må man sige. Det har været rigtig godt at Simon også kunne køre, så vi har delt turen. Vi har nu kørt 2.118 miles eller 3.388 km. Hertil kommer 800 km i bil fra LA til San Francisco.
Resten af dagen kommer til at gå med at få pakket færdig og prøve at få sovet lidt inden vi skal i lufthavnen med en shuttlebus kl. 03.30. Lige nu er Simon og Mathias gået en tur i poolen.

Bryce til Lake Powell via Zion

Vi kørte tidlig fra Ruby’s in RV-plads da vi havde en pæn køretur foran os og samtidig gerne vil nå at se Zion Nationalpark. Da vi nåede nationalparken måtte vi betale ekstra afgift for at komme i gennem en tunnel helt ind i parken. Vi var for høje og bredde til at kunne køre i den ene side af tunnelen, så der skulle lukkes for modkørende trafik så vi kunne køre midt i tunnelen. Den var 2 km lang så det tog lidt ekstra tid. Inde i parken er det ikke muligt at køre det sidste stykke selv, da det vil give total trafik kaos. Zion er er Canyon hvor vi er nede i kløften. Den er meget frodig og netop derfor har der også tidligere været bosætning af indianerne derinde. Der er gratis shuttle bus de sidste km ind i parken. Vi tog med helt ind i bunden hvor vi ville følge en sti langs floden. Det var en meget fin sti, men der var mange mennesker, rigtig mange. Og ligesom alle andre steder vi har været var der rigtig mange kinesere. De er over alt og de har ingen pli. De masser sig ind foran overalt og tager ingen hensyn til andre. Bortset fra at der overalt var alt for mange mennesker, var det en fantastisk tur. Zion er meget populær til bjergklatring, der var dog ikke så mange pga varmen. Da kløften er meget smal kan det give store vandmængder hvis der falder regn længere oppe i bjergene. For nogle år siden blev en større flok turiser fanget i kløften da der pludselig kom store mængder vand.

Vi fortsatte fra Zion til Lake Powell. Lake Powell dannes ved at tre floder løber sammen her. Samtidig er der bygget en dæmning, så de kan kontrollere vandet. Udløbet fra Lake Powell er Colorado floden som også er en af de tre floder der løber ind i Lake Powell. Lige som det var tilfældet ved Hoover Dam er der i øjeblikket meget lidt vand i Søen pga. den meget tørre sommer. Det var varmt at komme til Lake Powell. Her var omkring 40 grader da vi kom og det blev ikke køligere før næste morgen, hvor der kun var 30-33 grader. Vi skal være 2 dage her, så der bliver god tid til at se os omkring i området.

Vi er stadig på Colorado plateauet i mellem 1300 og 1600 meters højde. De veje vi følger går stadig meget op og ned. Det er ikke usædvanligt at der er en højde forskel på 3-400 meter selv om vi bare køre ud af en lige landevej. Vores camper køre på benzin og den bruger rigtig meget. Vi køre omkring 3-4 km pr. liter. Og selv om alle sagde til os at benzin er billig i USA holder det ikke helt. Vi betaler i gennemsnit omkring 6 kr. pr. liter. Så selv om det er billigere end der hjemme, bliver det dyrt når vi kun køre 3-4 km pr. liter.

Pga. varmen blev vi enig om at vi ikke gad at lave mad selv og gik hen på marinanen lige hvor vi bor. Vi går tidlig i seng og er klar til nye udfordringer i morgen.

Las Vegas

Vi tillod os selv at sove længe, da vi ikke havde et fast program for hvad vi skulle se. Efter morgenkaffen begav vi os ud på The Strip igen. Det var endnu varmere end i går. Høj sol og 35-40 grader. Det var alt for varmt Vi nåede kun at se nogle få af hotellerne. Som Ulla skrev er de alle lavet over et tema. Det første vi var inde på var Mandalay Bay. Hele pool området var lavet som en strand med sand og bølger. På Mandalay Bay har de desuden et stort akvarium med en haj. Det var egentlig den vi ville se, men vi blev enig om at vi ikke ville betale kr. 600,- for at se en haj. Når vi siger at det hele foregår på The Strip og vi går fra hotel til hotel kan man godt få en forestilling om at det er en lille kort tur, men da mange af hotellerne fylder det samme som 2-4 store hoteller derhjemme, kan der være ret langt at gå. Heldigvis har de lavet tog mellem flere af hotellerne. Det er højbaner med tog der køre konstant og er gratis at køre med. Der er ikke et tog hele vejen ned af The Strip, men der er 2-3 baner mellem 3-4 hoteller. Vi nåede kun 2-3 hoteller inden vi gav op over for varmen. Vi gik tilbage til hotellet og tog en rigtig slapper om eftermiddagen. Mathias brugte tiden til en tur i Fitness centeret og efterfølgende en tur i swimming poolen sammen med Simon.

Sidst på eftermiddagen gik vi ud igen i varmen og menneskemyldret. Der var utrolig mange mennesker overalt, ikke mindst kinesere som der er uhyggelig mange af overalt hvor vi kommer frem.

Vi startede med New York, New York som består af 5-6 hotelbygning på Der er en kopi af Empire State Building, World Trade, Crysler bygningen m.fl. Inden for er der flere butiksarkader bygget op som en del af gaderne i New York.

Herefter fandt vi Bellagio som udenfor har et helt fantastisk springvand. Bassinet er flere hundrede meter langt. Springvandet køre hver 15. min. Det er et fantastisk show, hvor de 1200 vandstråler kommer i takt til et musikstykke. De enkelte stråler kan blive op til 150 m høje. Springvandet har kostet 200 mio. kr. at bygge. På Bellagio har de også en fantastisk restaurant, hvor vi havde besluttet at vi ville spise. Efter at have stået i kø i 40 min fik vi et bord. Det er buffet, hvilket måske ikke lyder af så meget, men det er enormt stort. De har 80 kokke ansat og der er nok plads til ca. 500 gæster ad gangen. Der var Sushi, hummer, krabber og flere andre fiske retter. Diverse pasta retter, mange forskellige kød retter. Bl.a. Kobe kød. Som afslutning var der den mest fantastiske dessert buffet. Vi kunne faktisk have spist os mætte i dessert.

Med overfyldte maver gik vi videre gennem flere af hotellerne, det ene mere fantastisk end det andet.

Da vi kom tilbage til hotellet manglede vi bare en ting. Vi skulle i kasinoet. Mathias måtte ikke spille, han måtte faktisk slet ikke være i kasinoet, men det tjekke de ikke. Det er faktisk kun Mathias der tidligere har prøvet at spille i et kasino. Vi skulle bare lige prøve lidt, men der gik hurtig 1½ time. Det lykkes os dog at gå derfra med 40 USD mere end vi kom med.

Igen en varm dag med mange nye indtryk er gået.

I camper fra San Francisco til Manteca

Vi kunne først hente vores camper kl. 12.00 så vi havde god tid. Camperen eller RV som de kaldes herover skulle hentes hos Apollo i San Leandro som er en forstad til San Francisco. Der var 21 miles eller 34 km. Vi tog en taxi lidt tidligere i håb om at camperen fra klar. Det var den og kl. 13.00 kørte vi af sted i det der skal være vores hjem de næste 13 dage. Første stop var Walmart i Manteca. Vi skulle have fyldt køleskabet op, købt vand, en gas grill (der er forbud mod åben ild i flere af parkerne hvor vi skal bo). Første overnatning var også i Mantca. Så det var en kort tur i dag. Da vi kom til camping pladsen fik vi pakket kufferterne ud, og indrettet os i camperen. Det er ikke en voldsom stor camper 22 fod, men der er reelt 6 sovepladser så der er god plads til os fire. Mathias og Simon slipper nu for at sove i dobbeltseng sammen. Vi gik tidlig i seng i dag så vi var klar til vores første rigtige tur med camperen i morgen.

Fra LA til San Luis Obispo via Solvang (240 miles, eller 386 km)

Vi var kørt rigtig trætte i går og sov derfor helt til kl. 7.30. Vi forlod LA for at køre nordpå mod San Francisco. Vi havde dog lige et enkelt område ved LA vi gerne ville se inden vi køre nordpå. Derfor starter vi med at køre til Santa Monica og Malibu, begge steder brede hvide sandstrande fuldstændig som i Baywatch. Der var ikke så mange mennesker, så det så faktisk lidt kedeligt ud. Vi må endnu en gang konkludere at LA ikke er det mest spændende sted vi har oplevet. Vi fulgte Highway 1 op langs kysten. Den næste by vi kom til var Santa Barbara. Det var til gengæld en rigtig hyggelig by, hvor mange af husene er bygget i spansk stil. Den minder meget om en af byerne ved middelhavet. Vi kan ikke sige det ikke er amerikansk, for meget af det vi oplever herover er en blanding af kultur vi kender fra Europa blandet sammen med noget nyt. Det virker ofte lidt rodet.

Fra Santa Barbara fortsætter vi med Highway 1 nordpå og på vejen mod Solvang holder vi ind ved et at de større Outlets i Californien – Carmarillo Premium Outlets – med 160 butikker. Mange har sagt til os at det er helt fantastisk billigt i USA. Det er billigt, men ikke meget billigere end i Tyskland. Det skyldes jo bl.a. at USD er steget omkring 30 pct. det seneste år. Ind til videre er vores oplevelse, at det er dyrt at være i USA, måske også fordi vi indtil videre har været i storbyerne.

Det næste stop nordpå er Solvang – Den danske hovedstad i Amerika. Det er et forsøg på at lave en kopi af danske bindingsværkshuse, men lavet af brædder og beton. Der er kopi af runde tårn og Dybøl mølle. Vi kan godt se hvad det skal ligne, men for os en dårlig kopi. Vi gik en tur i byen og grinede lidt af de pudsige ”danske” navne. Hovedgaden hedder Copenhagen Drive. En cafe havde slogannet ”Home of Arne’s famous æbleskiver”, et andet navn ”The landsby” – alt i alt mindede det meget om noget fra ”The Julekalender”. Solvang er et yderst populært sted for Amerikanerne, men for os fra Danmark var der ikke meget dansk. Vi talte med en bager der har bageriet Birkholm, det viste sig at hans far er fra Ærø.

Vi er stadigvæk positivt overrasket over hvor flinke og hjælpsomme alle er herovre. Og når de hører at vi er fra Danmark vil de meget gerne fortælle, at de kender Danmark, selv om de færreste reelt ved hvor Danmark ligger. Vi er flere gange blevet spurgt om vi er fra Finland, Tyskland eller Sverige, men aldrig Danmark.

Efter en kop kaffe og en dansk kage kørte vi videre til San Luis Obispo. Obispo var bare et sted vi skulle overnatte og da vi først ankom til hotellet kl. 19.30 var der ikke energi til andet end at finde et sted og spise og så komme i seng, så vi var friske til endnu en dag med nye oplevelser.