Kategori: USA 2015

Lidt beretninger fra vores rejse til USA, sommeren 2015

Bryce Canyon og Rodeo

Efter en kølig nat i højderne begav vi os videre på turen. Som sagt befandt vi os på Colorado plateau, dette er blevet skabt ved at en af de tektoniske plader har løftes sig op, og hvor de normalt plejer og knække og på den måde skabe bjerge, er denne plade forblevet helt og på den måde skabt et højland. Dette gør at vi kan kører rundt i 2000 meters højde uden at det ser specielt anderledes ud end at kører rundt nede på jorden.

I dag skulle vi besøge Bryce Canyon. Efter en lille køretur var vi fremme, vi kunne parkere bilen og tage en shuttlebus op på til toppen af kløften. Da vi nåede toppen blev vi mødt af en fantastisk udsigt. De røde klipper bredte sig ud mod horisonten i alle mulige forskellige former. Det var et smukt syn skabt af naturen og vand ene og alene. Vi begav os ud på en vandrerute der på kortet lignede en lille tur ned af bakke. Det startede også sådan og vi gik i rask tempo ned med massere af overskud, imens vi blev mødt af en masse mennesker der prustede på vej op ad. For hvert skridt vi bevægede os ned at de fantastiske smukke små stiger, tårnede de flotte røde klippe blokke frem og hovedet på os. Det var et meget betagende syn især da vi kom helt ned i bunden og nærmest var omringet af de røde klipper. MEN så var der lige den lille detalje at vi skulle op igen, og det var ikke kun en lille stigning, vi skulle bevæge os små 300 meter op ad på meget kort tid. Ikke nok med det så var vi som sagt oppe i et højland hvor det ikke var nær så meget ilt, så man blev rigtig hurtigt forpustet. Dog viste undertegnede (Mathias) at formen ikke var helt væk, og kom til toppen langt foran de andre. Det eneste rigtig havde været og komme op og modtage den prikket bjergtrøje efter en dominans på stigningen, men i stedet kunne jeg se på og slappe af mens de andre kæmpede sig op af den stejle bakke.
På toppen af bakken var vores flotte tur slut og vi kunne tage en shuttlebus ned igen og derefter kører imod campingpladsen.

Da vi ankom til campingpladsen fik vi os sat til rette og diskuteret hvad resten af dagen skulle gå med, det ente med at vi i den lille by fandt ud af at der var et rodeo, og da dette er noget af det mest amerikanske der findes så ville vi ikke gå glip af det.
Rodeo pladsen lignede en gammel western film, der var en langside med nogle tribuner og på den modsatte side var der forskellige båse til dyrene og en kommentator boks med gammeldags megafoner på taget. Efter en lille velkomst fra vores kommentator gik rodeoet i gang. Det første vi skulle se var ”horseback Riding” dette minder meget om tyre ridning, men bare på en hest. De modige cowboys skulle op på en hest der fik spændt et bælte rundt om maven, hvilket gjorde den stik tosset, og så var det ellers bare om at holde fast når båsen blev åbnet. 8 sekunder skulle cowboysne holde sig fast på den hoppende hest, og det lyder måske ikke af meget, men sådan en hest kan godt nok spjætte og hoppe med fart på.
Efter at et par cowboys havde klaret udfordringen var der en børnerunde, her kunne unge Cowboys prøve kræfter med det vilde vesten, dog på ryggen af et får og ikke en hest eller en tyr, men det skal siges at sådan et får også kan bevæge sig med fart på.
efter børnerunden var det tid til ”Barrelracing” her skulle nogle voksne damer og nogle unge piger ride så hurtigt som muligt rundt om nogle tønder i et bestemt mønster. Efter 45 minutters tid hvor vi alle sammen følte at vi sad inde midt i en gammeldags vestern film, var det tid til aftenens hovedevent ”bullriding”. Her skulle Cowboysne prøve kræfter med tyrene, betingelserne var de samme som ”horseback Riding”. Det gik vildt for sig, der var ikke mange cowboys der kunne blive på tyren i 8 sekunder, de fleste blevet smidt i jorden med fuld hammer lang tid før de 8 sekunder var gået, og som vi snakkede om mange gange, det var aldrig gået hjemme i Danmark”. Aftenens sidste disciplin gik ud på at to cowboys på heste skulle fange en tyrekalv. Tyrekalven blev sluppet fri hvorefter de to cowboys satte efter den med svingende lassoer. Den ene Cowboy skulle gå efter hornene, imens den anden skulle gå efter bagbenene. Det var vældigt underholdene, men det var faktisk ikke noget de kun gjorde som underholdning, det var også noget der skulle gøres hvis en tyrekalv f.eks. skulle tjekkes af en dyrelæge.

herunder har vi en lille video med nogle klip derfra:

Efter showet begav vi os hjem på campingpladsen og lagde os trætte og udmattede til at sove.

Hoover Dam, ørken og en tur op i bjergene

I dag blev det tid til at forlade Las Vegas, og da vi ikke havde morgenmad med på hotellet, besluttede vi os for at stå tidligt op og køre afsted. Vi kørte først i en tur i Wallmart (supermarked) for at få handlet ind så vi havde mad i camperen igen. Herfra bevægede vi os ud mod Hoover Dam – omkring 40 minutters kørsel fra Las Vegas.

Ved Hoover Dam blev vi mødt af et sikkerhedstjek af camperen, hvilket ville sige, at alle vores bagage- og service luger udenfor skulle åbnes og tjekke og der skulle tjekkes inde i selve camperen. Dette er efter at Hoover Dam er blevet mærket som et potentielt mål for terror.

Hoover Dam er en gigantisk dæmning, som faktisk er verdens største. Konstruktionen blev påbegyndt i 1931 efter diskussioner herom siden 1920-erne. Ideen var at floden skulle kontrolleres, da store områder omkring dammen blev oversvømmet hvert forår og blev udsat for ekstrem tørke hver sommer og efterår. Man ville derfor opdæmme floden og skabe et reservoir så man kunne undgå de store oversvømmelser og samtidig have vand til tørkeperioderne. Dammen var dog det dyreste projekt af sin slags på det tidspunkt, og man valgte derfor at sørge for at der kunne udvindes el fra dammen i forbindelse med konstruktionen. Den genererede elektricitet skulle således sælges til de omkringliggende byer.

Dammen er bygget op af nok beton til at lægge en 2-sporet vej fra San Francisco til New York, og har været et ingeniørmæssigt mesterværk på daværende tidspunkt. Kun få mente at det kunne lade sig gøre, men det lykkedes. Først måtte man lede vandet fra floden uden om dæmningen for at kunne påbegynde arbejdet. Man gravede derfor 4 store rørledninger fra den ene side af dammen til den anden side, som vandet skulle ledes igennem imens byggeriet stod på. Da byggeriet gik i gang tog det 5 år at færdiggøre dammen – hvilket er 2 år før planlagt.

Dammens elværk består af 17 turbiner med tilhørende generatorer som kan levere op mod 4.000.000.000 kW timer om året. Det svarer det energien leveret fra ca. 3.000 vindmøller i Danmark på et år. Dammen leverer strøm til ca. 1,3 millioner mennesker i staterne Nevada, Arizona og Californien.

Da vi havde besøgt dammen, bevægede vi os afsted mod dagens mål, en tur til Bryce Canyon området i staten Utah. Dette var en tur på omkring 5 timer, men da Utah ligger i en anden tidszone end Nevada, blev vi lige frataget en time og var derfor først fremme ret sent. På hele vores tur bevægede vi os fra omkring 38 graders varme i Las Vegas til omkring 50-55 grader (i solen) omkring Hoover Dam og så videre op til omkring 25 grader ved Bryce Canyon området, hvor det faktisk kun var omkring 15 grader om natten. Godt nok synes vi at de 50-55 grader var totalt uudholdelige, men nu er vi alligevel begyndt at fryse om natten og må holde vinduerne lukkede når vi skal sove.

På turen kørte vi igennem en meget lang strækning med rå, varm og blæsende ørken, men da vi var ved at nå frem ramte vi pludseligt ind i et voldsomt regnvejr med torden, og området gik fra at være tørt og dødt til at være grønt og frodigt. Det er meget specielt at man bevæger sig nogle få timer, hvor man både oplever kæmpe temperaturforskelle, enorme forskelle i naturen og omgivelserne og en tidszone. Vi befinder os nu på det store Colorado Plateau, hvilket vil sige at vi befinder os i omkring 2000 meters højde. Det ser man ikke, da der stadigvæk er bjerge udenfor og det vi kører i virker relativt fladt. Det kan så til gengæld mærkes at der kun er omkring 70% ilt i luften heroppe sammenlignet med ”nede på jorden” når vi begynder at bevæge os.

Las Vegas

Vi tillod os selv at sove længe, da vi ikke havde et fast program for hvad vi skulle se. Efter morgenkaffen begav vi os ud på The Strip igen. Det var endnu varmere end i går. Høj sol og 35-40 grader. Det var alt for varmt Vi nåede kun at se nogle få af hotellerne. Som Ulla skrev er de alle lavet over et tema. Det første vi var inde på var Mandalay Bay. Hele pool området var lavet som en strand med sand og bølger. På Mandalay Bay har de desuden et stort akvarium med en haj. Det var egentlig den vi ville se, men vi blev enig om at vi ikke ville betale kr. 600,- for at se en haj. Når vi siger at det hele foregår på The Strip og vi går fra hotel til hotel kan man godt få en forestilling om at det er en lille kort tur, men da mange af hotellerne fylder det samme som 2-4 store hoteller derhjemme, kan der være ret langt at gå. Heldigvis har de lavet tog mellem flere af hotellerne. Det er højbaner med tog der køre konstant og er gratis at køre med. Der er ikke et tog hele vejen ned af The Strip, men der er 2-3 baner mellem 3-4 hoteller. Vi nåede kun 2-3 hoteller inden vi gav op over for varmen. Vi gik tilbage til hotellet og tog en rigtig slapper om eftermiddagen. Mathias brugte tiden til en tur i Fitness centeret og efterfølgende en tur i swimming poolen sammen med Simon.

Sidst på eftermiddagen gik vi ud igen i varmen og menneskemyldret. Der var utrolig mange mennesker overalt, ikke mindst kinesere som der er uhyggelig mange af overalt hvor vi kommer frem.

Vi startede med New York, New York som består af 5-6 hotelbygning på Der er en kopi af Empire State Building, World Trade, Crysler bygningen m.fl. Inden for er der flere butiksarkader bygget op som en del af gaderne i New York.

Herefter fandt vi Bellagio som udenfor har et helt fantastisk springvand. Bassinet er flere hundrede meter langt. Springvandet køre hver 15. min. Det er et fantastisk show, hvor de 1200 vandstråler kommer i takt til et musikstykke. De enkelte stråler kan blive op til 150 m høje. Springvandet har kostet 200 mio. kr. at bygge. På Bellagio har de også en fantastisk restaurant, hvor vi havde besluttet at vi ville spise. Efter at have stået i kø i 40 min fik vi et bord. Det er buffet, hvilket måske ikke lyder af så meget, men det er enormt stort. De har 80 kokke ansat og der er nok plads til ca. 500 gæster ad gangen. Der var Sushi, hummer, krabber og flere andre fiske retter. Diverse pasta retter, mange forskellige kød retter. Bl.a. Kobe kød. Som afslutning var der den mest fantastiske dessert buffet. Vi kunne faktisk have spist os mætte i dessert.

Med overfyldte maver gik vi videre gennem flere af hotellerne, det ene mere fantastisk end det andet.

Da vi kom tilbage til hotellet manglede vi bare en ting. Vi skulle i kasinoet. Mathias måtte ikke spille, han måtte faktisk slet ikke være i kasinoet, men det tjekke de ikke. Det er faktisk kun Mathias der tidligere har prøvet at spille i et kasino. Vi skulle bare lige prøve lidt, men der gik hurtig 1½ time. Det lykkes os dog at gå derfra med 40 USD mere end vi kom med.

Igen en varm dag med mange nye indtryk er gået.

Fra Lake Isabella til Las Vegas

I dag var dagen hvor vi skulle til Las Vegas – en tur på 4,5 timer. Vi startede med at køre igennem en dal som var et totalt øde ørkenområde, med kæmpe kaktusser overalt og vejen der snoede sig igennem området. Det lignede nærmest en kulisse fra en cowboy film vi kørte igennem.

Vi gjorde et stop ved Calico, som er en såkaldt Ghost town beliggende ude ingenting. Det er en gammel nedlagt sølvmine, som nu er en kommerciel forretning med bunker af turister, specielt kinesere, hvor du betaler for at komme ind i byen og så har man forsøgt at gøre det lidt autentisk uden det store held – heldigt at vi ikke kørte en stor omvej for at se dette. Historien omkring byen var minedrift fra omkring 1890 til 1920 hvor det ikke længere var rentabelt, hvorefter byen blev forladt. Her var høj solskin og meget høje temperaturer, så vi startede generatoren i vores camper på parkeringspladsen for at få lidt aircondition imens vi spiste frokost inden vejen gik videre til Las Vegas.

Vejen hertil er helt vanvittig, vi kører bare lige ud igennem ørkenlandskabet med en svag stigning, hvilket betød at vi var nødt til at slå aircondition fra, for ikke at risikere at motoren brændte varm i den ulidelig hede. Vi kørte i øvrigt lige syd for Death Vally, som er forbudt område for campere fra det selskab vi havde lejet igennem grundet faren for at bilen bryder sammen i varmen.

Endelig nåede vi Las Vegas, der bare dukker op midt i ørkenen, meget specielt. Vi fik tjekket ind på hotellet Tropicana som lå på the Strip som er gaden hvor det hele foregår i Las Vegas. Efter at have fået os indlogeret, gik vi ind lille kort tur i byen. Hele turen gennem hotellet går forbi spillemaskiner og spilleborde. Til stor ærgrelse for Mathias, er det forbudt område i USA når man ikke er fyldt 21, det gælder også når vi skal bestille øl eller vin på restauranterne, Mathias og Simon bliver alle steder bedt om at vise legitimation, så Mathias har nu affundet sig med at ferien står på Cola 🙂

Aftensmaden indtog vi på Hard Rock Cafe, Simon, Per og jeg ville bestille en drink ved baren imens vi ventede på et bord og Mathias skulle have en cola, her endnu en restriktion Mathias måtte ikke sidde ved baren, også selvom han kun skulle have Cola – De er meget restriktive – måske noget man kunne lære af i Danmark. Vi var så heldige at få et bord på en udendørs terrasse med udsigt direkte til The Strip, det var bare super, med god mad, og en masse at kigge på.

Efter middagen bevægede vi os lidt rundt i byen – selvom det var aften var temperaturen ikke aftaget – jeg vil tro den lån omkring 35-40 grander – i hvert fald meget varmt. De fleste af hotellerne på The Strip er opbygget over temaer, og man kan mange steder gå fra hotel til hotel, hvilket tit var at foretrække grundet aircondition. Vi besøgte bl.a. The Venetian som var bygget op omkring Venedig. Der sejlede gondoler rundt inde i hotellet, og loftet var nøjagtigt som en dagshimmel, selvom det var mørkt uden for. Det var fuldstændig surrealistisk.

Vi besluttede at gemme resten af hotellerne til dagen efter og begav os tilbage til hotellet til en velfortjent nattesøvn.

Fra Sequoia National Park til Lake Isabella

I dag var vi endnu en gang tidligt oppe for at komme en tur op og se de store Sequoia træer. Vi skulle med en gratis shuttle lige på den anden side af vejen fra vores overnatningssted, da det ikke var anbefalet at bevæge sig længere op på bjerget i køretøjer længere end 22 fod – hvilket vil sige, at vores camper er lige på grænsen. Turen i shuttle bus tog 45 minutter, så vi ankom oppe ved et træ-museum kl. 08:45. Allerede her kunne vi begynde at få indtryk af hvor store de træer virkeligt er.

Sequoia træerer en type af nåletræer, som er verdens største. De er ikke verdens højeste og heller ikke verdens tykkeste, men målt på deres totale volumen, er det verdens største. Der er altså både høje og tykke på samme tid! Det første træ vi så da vi kom derop, var et 2200 år gammelt træ – og nej, det er ikke en taste-fejl, de fleste af træerne deroppe er mere end 2000 år gamle! Træerne har en ekstrem tyk bark som beskytter mod insekter, sygdom og endda mod brand – det er derfor træerne har mulighed for at blive så store og gamle. Det ældste Sequoia træ man har fundet er omkring 3200 år gammelt!

Fra museet tog vi endnu en shuttle bus lidt længere op på bjerget – her oppe i lige omkring 2000m højde – hvor vi så verdens største træ. Dette hvis man fyldte træet med vand, ville man kunne fylde et badekar hver dag i 27 år med det vand. Træet er omkring 100m højt og vil tage 20 mennesker for at nå rundt om. Det virker måske ikke så spændende at kigge på træer, men når man er vandt til at se vores almindelige små træer i Danmark, så er disse giganter virkeligt storslåede at stå og kigge op på!

Fra det store træ gik vi en tur lidt længere op, hvorfra vi kunne tage en shuttle tilbage til museet igen. Her bevægede vi os stadigvæk rundt i 2000m højde. Det kan godt være vi alle er i dårlig form, men vi giver nu den tynde luft skylden for, at vi pustede voldsomt af den lille tur opad.

Da vi kom tilbage til museet havde vi en lille time før vores bus gik ned til camperen igen, og vi var alle lidt skuffede over ikke at have set nogle bjørne, så vi besluttede os for at gå en tur op på ”Bear hill” (Bjørne bakken) ved siden af museet – en lille tur på omkring 45 minutter – i håb om at få en bjørn at se. Det skulle dog desværre ikke lykkedes, så vi var lidt skuffede da vi kom ned og satte os i bilen for at køre videre til Lake Isabella.

Da vi ankom til Lake Isabella var vi noget overraskede over at se, at søen er skrumpet ind til under halvdelen af den normal størrelse. Om det er varmen der gør det, eller om det er noget der er sket over en årrække har vi ikke fundet ud af, men vand er der i hvert fald ikke. Det holder så samtidig myggene væk, så det er altid noget.

Vi har endeligt fået en ordentlig internetforbindelse igen, så der er nu lagt billeder og indlæg op for mange dage på en gang. Det kan derfor være en idé lige at bladre lidt tilbage for at se alle de nye billeder.