Forfatter: Mathias Smith

En tur til varmen!

Efter en god nats søvn, der allerede sluttede kl. 6.00 om morgenen, var vi klar til at tage en tur på små 400 km fra Grand Canyon til Lake Havasu. Den første del af ruten foregik med Simon og undertegnede (Mathias) i styrerhuset, og den gik selvfølgelig efter forventninger upåklageligt. Efter et par timer skiftede vi, og det var nu mors og fars tur til at lede os af den gamle ”route 66”. Lad os bare være ærlige og sige at turen på ”route 66” nok mest af alt kan betegnes som ”nu har vi været der”, da der egentlig ikke var forfærdeligt meget og se på ruten.

Ved en 13.00 tiden var vi fremme ved Lake Havasu og det der møde os var et rent mareridt! 45 grader i skyggen og endnu varmere i solen, efter solnedgang faldt temperaturen til 41 grader og det var fuldstændig ulideligt. Dette førte til at de første par timer gik med at nyde camperens aircondition og en frokost. Vi skulle dog også ud at se noget, da byen er kendt for at være hjemby for en mand med store ambitioner. Tilbage i 1950 købte en mand ved navn Robert McCulloch 100 mobilehomes, der skulle danne ramme om en hyggelig lille ferieby, men der skete ikke meget i byen så Mr. McCulloch tænkte stort! I 1962 kom den gamle London Bridge til salg, da den var for faldefærdig til at være sikker at have i London, Mr. McCulloch valgte at byde på broen og endte med at købe den for 2,4 mio.! USD (ca. 16 mio. DKK). Herefter fik han den fragtede hjem og bygget op i den lille by ved Lake Havasu. Dette fik turistlivet til at blomstre og der bor i dag mere en 55.000 indbyggere i byen. Så vi drog ud for at se de gamle London Bridge, og det var da en fin bro, dog ikke noget at råbe hurra for, og vi endte med at blive enige om at det var for varmt til at gå ud af Camperen og tage billeder.

Resten af dagene blev brugt ved poolen i camperen og ved middagsbordet. Herefter var vi klar til at gå i seng til en varm nat hvor airconditionen skulle kører hele natten!!

Bryce Canyon og Rodeo

Efter en kølig nat i højderne begav vi os videre på turen. Som sagt befandt vi os på Colorado plateau, dette er blevet skabt ved at en af de tektoniske plader har løftes sig op, og hvor de normalt plejer og knække og på den måde skabe bjerge, er denne plade forblevet helt og på den måde skabt et højland. Dette gør at vi kan kører rundt i 2000 meters højde uden at det ser specielt anderledes ud end at kører rundt nede på jorden.

I dag skulle vi besøge Bryce Canyon. Efter en lille køretur var vi fremme, vi kunne parkere bilen og tage en shuttlebus op på til toppen af kløften. Da vi nåede toppen blev vi mødt af en fantastisk udsigt. De røde klipper bredte sig ud mod horisonten i alle mulige forskellige former. Det var et smukt syn skabt af naturen og vand ene og alene. Vi begav os ud på en vandrerute der på kortet lignede en lille tur ned af bakke. Det startede også sådan og vi gik i rask tempo ned med massere af overskud, imens vi blev mødt af en masse mennesker der prustede på vej op ad. For hvert skridt vi bevægede os ned at de fantastiske smukke små stiger, tårnede de flotte røde klippe blokke frem og hovedet på os. Det var et meget betagende syn især da vi kom helt ned i bunden og nærmest var omringet af de røde klipper. MEN så var der lige den lille detalje at vi skulle op igen, og det var ikke kun en lille stigning, vi skulle bevæge os små 300 meter op ad på meget kort tid. Ikke nok med det så var vi som sagt oppe i et højland hvor det ikke var nær så meget ilt, så man blev rigtig hurtigt forpustet. Dog viste undertegnede (Mathias) at formen ikke var helt væk, og kom til toppen langt foran de andre. Det eneste rigtig havde været og komme op og modtage den prikket bjergtrøje efter en dominans på stigningen, men i stedet kunne jeg se på og slappe af mens de andre kæmpede sig op af den stejle bakke.
På toppen af bakken var vores flotte tur slut og vi kunne tage en shuttlebus ned igen og derefter kører imod campingpladsen.

Da vi ankom til campingpladsen fik vi os sat til rette og diskuteret hvad resten af dagen skulle gå med, det ente med at vi i den lille by fandt ud af at der var et rodeo, og da dette er noget af det mest amerikanske der findes så ville vi ikke gå glip af det.
Rodeo pladsen lignede en gammel western film, der var en langside med nogle tribuner og på den modsatte side var der forskellige båse til dyrene og en kommentator boks med gammeldags megafoner på taget. Efter en lille velkomst fra vores kommentator gik rodeoet i gang. Det første vi skulle se var ”horseback Riding” dette minder meget om tyre ridning, men bare på en hest. De modige cowboys skulle op på en hest der fik spændt et bælte rundt om maven, hvilket gjorde den stik tosset, og så var det ellers bare om at holde fast når båsen blev åbnet. 8 sekunder skulle cowboysne holde sig fast på den hoppende hest, og det lyder måske ikke af meget, men sådan en hest kan godt nok spjætte og hoppe med fart på.
Efter at et par cowboys havde klaret udfordringen var der en børnerunde, her kunne unge Cowboys prøve kræfter med det vilde vesten, dog på ryggen af et får og ikke en hest eller en tyr, men det skal siges at sådan et får også kan bevæge sig med fart på.
efter børnerunden var det tid til ”Barrelracing” her skulle nogle voksne damer og nogle unge piger ride så hurtigt som muligt rundt om nogle tønder i et bestemt mønster. Efter 45 minutters tid hvor vi alle sammen følte at vi sad inde midt i en gammeldags vestern film, var det tid til aftenens hovedevent ”bullriding”. Her skulle Cowboysne prøve kræfter med tyrene, betingelserne var de samme som ”horseback Riding”. Det gik vildt for sig, der var ikke mange cowboys der kunne blive på tyren i 8 sekunder, de fleste blevet smidt i jorden med fuld hammer lang tid før de 8 sekunder var gået, og som vi snakkede om mange gange, det var aldrig gået hjemme i Danmark”. Aftenens sidste disciplin gik ud på at to cowboys på heste skulle fange en tyrekalv. Tyrekalven blev sluppet fri hvorefter de to cowboys satte efter den med svingende lassoer. Den ene Cowboy skulle gå efter hornene, imens den anden skulle gå efter bagbenene. Det var vældigt underholdene, men det var faktisk ikke noget de kun gjorde som underholdning, det var også noget der skulle gøres hvis en tyrekalv f.eks. skulle tjekkes af en dyrelæge.

herunder har vi en lille video med nogle klip derfra:

Efter showet begav vi os hjem på campingpladsen og lagde os trætte og udmattede til at sove.

Fra Yosemite til Sequoia National Park

Efter en kølig nat på campingpladsen lidt uden for Yosemite var vi klar til afgang. Turen gik i dag mod Sequoia national park hvor vi skulle overnatte. Turen var stille og rolig og vi fik oplevet de lange lige Amerikanske highways. Dette gav også mulighed for at Simon kunne kører, og det gik så fint at han kørte hele vejen til stedet hvor vi skulle overnatte.

Da vi ankom til campingpladsen kunne vi med det samme fornemme at vi befandt os i en national park. Der var hverken strøm eller vand vi kunne koble til camperen, men det var nu heller ikke noget problem og klare os uden. Pladsen var som sagt en naturplads og vi fik med det samme at vide at der var mange bjørne i området. Dette betød også at alle på pladsen havde deres eget stålskab hvor man skulle opvarer alt lige fra madvare til rengøringsmidler, dette var dog mest forbeholdt gæster der var i telt. Ud over bjørne var der også pumaer og klapperslanger i området, desværre fik vi ikke nogle af delene og se. I stedet kunne vi hygge os med at se de små jordegern gnave sig igennem agrene rundt omkring.

Simon og jeg tog en kort svømmetur i den iskolde flod ved siden af pladsen, hvorefter vi stod for maden, der selvfølgelig blev helt fantastisk. Da det blev mørkt endte vi med at trække indenfor i camperen med et spil kort, før vi lagde os til at sove efter en forholdsvis rolig dag.

Fra Monterey til San Francisco

Efter en god aften og nat i Monetrey var vi klar til at sætte kursen mod den noget større by San Francisco. Vi havde en enkelt pause på vejen ved et fyr ude i ingen ting. Der var en flot udsigt ud over Stillehavet og ind over kysten, samtidig med at sæler og søløver lå og slappede af på klipperne. Efter en forholdsvis kort køretur ankom vi til San Francisco, men før vi ankom til Hotellet havde vi en kørertur igennem de stejle gader i San Francisco. Per havde frygtet turen i noget tid, hvilket var forståligt, især når man skal holde for rødt lys på vej op af en bakke med 25 % stigning. Vi kom dog levende frem til hotellet og fik også afleveret bilen hvorefter vi fortsatte til fods. Dagen skred stille frem med en frokost og en gåtur på havnen. Herfra kunne vi både se Alcatraz og Golden Gate Bridge (den røde bro i San Francisco), og heldigvis var der forholdsvis klart vejr så vi kunne se broen, der ellers ofte ligger gemt i dis.

Til aften havde vi aftalt at tage en gammeldags cablecar (sporvogn) hen til downtown for at spise. Efter en 20 min. i kø kunne vi komme med en cablecar og her fik vi lov til at stå på siden af vognen ligesom man ser i film, og så begyndte kablerne ellers og trække os op igennem de stejle gader, og igen må det siges at det er lidt skræmmende at kører på de stejle gader, især når vognen begynder og kører ned ad og få godt med fart på, før vognføren hiver i stangen der bremser den langsomt. Den tætteste sammenligning på sådan en tur er nok en gammeldags rutsjebane.
Efter en god middag og en lille gåtur i downtown tog vi en cablecar hjem til hotellet efter en god dag i San Francisco.

Sidste dag i New York med fuld fart på

Efter New York i går viste sig fra sin vådeste side var sommervejret tilbage i byen. De store mængder af regn havde frisket luften lidt op og det gjorde det meget mere behageligt at bevæge sig rundt udenfor i byen. Efter et fantastisk indskud fra undertegnede (Mathias) startede vi dog dagen indendørs med en rundtur i Madison Square Garden (MSG). MSG er en indendørs Arena som vi mest af alt troede var et helt almindeligt basketball stadion, det viste sig dog at være meget mere end det. Arenaen er den 3 arena under navnet Madison Square Garden, den første bygget tilbage i 30’erne. Den sidste nye arena blev i 2011-12-13 renoveret for knap 7 milliarder kr. hvilket har resulteret i en fantastisk sportsarena hvor intet er overladt til tilfældighederne.

Arenaen huser de 2 lokale sportshold New York Knicks (basket) og New York Rangers (Ishockey), og ja i læste rigtigt der bliver både spillet basket og ischockey i den samme arena, det tager ca. 3 timer og skifte fra en ishockey kamp til basket banen står klar, hvilket vil sige der kan spilles NBA og NHL den samme dag. Banerne bliver skiftet ved at isen bliver dækket til hvorefter 200 stykker nummeret træ bliver lagt på så basket banen kan stå klar. Tyreridning, Boksning og store koncerter er nogle af de andre begivenheder arenaen kan tilpasses til, og alt efter begivenheden kan der være mellem 18.000 og 22.000 tilskuere i arenaen. Aftenen efter vores rundtur var der stor koncert i MSG hvor U2 skulle optræde. Mor og Far ærgede sig over at de ikke vidste at U2 skulle optræde og for at gøre det hele værre så fandt vi senere ud af at Bruce Springsteen gæstede koncerten.

Efter en rundtur der var langt bedre end forventningerne begav vi os op mod Central Park. På vejen mod parken fandt vi et lille supermarked hvor vi kunne lave os en salat som vi kunne tage med og nyde inde i Parken. I dag valgte vi at tage ind i parken fra den sydlige ende, og vi fandt hurtigt ud af at der var meget mere liv i denne ende af parken. Vi gik en lille tur i parken, og havde tid til at sætte os og se nogle af de lokale spille baseball.

Ved solnedgang havde vi besluttet os for at gå over Brooklyn bridge, så vi tog en Subway til Brooklyn så vi kunne gå ind mod Manhatten. Det var et fantastisk smukt syn der mødte os da vi kunne se de store skyskrabere både i den ene og den anden ende af Manhatten. Den meget karakteristiske bro giver et perfekt udsyn over byen, og når solen går ned i bagrunden og lysene bliver tændt i de forskellige skyskrabere, ja så bliver det ikke meget flottere.

Selv om det havde været en lang dag og vi egentlig synes vi havde gjort det meget godt, så var der en sidste ting vi bare skulle nå, vi skulle op i Empire State Building. Bygningen der er Manhattens anden højeste bygning har en etage hvor folk kan komme ud og nyde udsigten ud over byen. Efter en lille halv time i kø var det så blevet vores tur til at tage elevatoren op til 86. etage. Synet der mødte os var i den grad ventetiden værd! Ikke nok med at vi havde en fantastisk udsigt ud over Manhatten, ma fik også pludselig et overblik over hvor meget mere New York er end Manhatten, der var bygninger, biler og gadelygter lige så langt som man kunne se, uanset hvor man kiggede hen. Flottest var det dog og se ned mod det sydlige Manhatten hvor World Trade center rager langt over de øvrige skyskrabere på Manhatten.