Queenstown

Efter en god nats søvn stod vi lidt tidligt op for at komme videre sydpå. Vi kunne godt have brugt en dag mere på den lille hyggelige campingplads, men modsat er der så meget vi gerne vil nå at se.

Vi havde ikke planlagt helt hvor vi skulle nå hen i dag, men første stop var Arrowtown, som er en af de gamle guldgravere byer, hvor de har bevaret de gamle bygninger og her oplevede vi for første gang på vores tur en lille by med mange små hyggelige caféer og restauranter. Arrowtown ligger ca. 25 km nordøst for Queenstown. Byen var meget turistpræget, men alligevel er det lykkes at bevare byen, så vi virkelig fik et indtryk af den gamle guldgraver by. Området omkring Queenstown og dermed også Arrowtown er præget af utrolig mange action attraktioner. Det er også her der er de meste kendte steder med bungy jump, og et af de ældste steder er broen over Kawarau, hvor nogen påstår det startede. De har i hvert fald kastet sig ud fra broen i de sidste 20 år. Der er 46 m ned, hvilket er langt, men ikke noget i forhold til et andet bungy jump i nærheden, hvor højden er 134 m. Her var vi ikke. Simon og Mathias kan ikke forstå at de ikke må prøve at springe, men det har vi ikke nerver til! Fra Arrowtown kørte vi til Queenstown, hvor vi fik frokost og fik set byen. Queenstown er stedet hvor der er action og der var også mange turister. Faktisk det første sted hvor vi for alvor har mødt mange turister, dog ikke tilnærmelsesvis på samme måde som vi har oplevet sydpå i Europa. Queenstown ligger utrolig flot for foden af en bjergkæde, som er den sydligste del af de New Zealandske alper. Byen ligger lige ud til søen Wakatipu, som er New Zealands anden største sø.

Vejret var ikke alt for godt her, det var varmt nok, men desværre næsten helt overskyet.

Fra Queenstown kørte vi videre sydpå. Målet er Te Anau ude Vestpå, men der nåede vi ikke i dag. Vi valgte en campingplads ved den sydlige del af søen Wakatipu i byen Kingston. Igen en rigtig hyggelig lille campingplads og en lille hyggelig by, hvor der ikke er meget aktivitet i dag. Byen har tidligere haft stor betydning for handlen til de omkring liggende guldgraver byer og ikke mindst til Queenstown. Jernbanen blev i 1863 ført ind til Kingston og der fra blev mange vare transporteret med skib op ad søen specielt til Queenstown. I dag har Kingston ingen betydning, de har dog bevaret jernbanen og et gammelt damplokomotiv trækker stadig toget på en del af banen til glæde for turisterne.

Endnu en dag med mange oplevelser og en utrolig flot natur. Turen fra Queenstown til Kingston var langs med søen, og vi var meget enige om, at vi har set mange flotte steder med bjerge og søer, men dette er det flotteste vi hidtil har set.

Vi kørte i dag 126km

I morgen fortsætter vi mod Te Anau, hvorfra vi i overmorgen har bestilt en bustur til Milford Sound. Det glæder jeg mig meget til, så jeg slipper for rattet.

Udsigt fra Kawarua Bridge
Bungy jump
Mathias i Arrowtown

 

Jetbåd og bungy jump

Klik her for at se et kort over hvor langt vi er nået.

I dag startede vi med lidt let morgenmad på vores værelse i Taupo, derefter kørte vi af sted for at komme ud og sejle med en jet båd vi havde bestilt tid til i går. Vi kom derud, og fik noget regntøj og nogle redningsveste på, og så var vi ellers klar.

Vi kom ned i båden, og fik af vide at vi skulle holde hænderne på en jernstang hele tiden, og når skipper rakte hånden i vejret og drejede fingeren rundt, skulle vi holde rigtigt godt fast, og være klar til at lave en 180° vending, og derefter stoppe. Det lyder måske ikke så slemt, men når man kommer med 80 km/t. i vandet, og laver sådan en vending, er der altså tryk på!

Vi kom af sted, og det gik meget hurtigt. Mutter havde på forhånd sagt at hun ikke ville med, så hun ville bare tage nogle billeder af os, imens vi var på farten.

Vi sejlede et godt stykke op af floden, og stoppede op, med en 180° grader vending. Skipper fortalte noget omkring et stort kraftværk vi var stoppet op ved, og derefter sejlede vi videre med fuld fart i den retning vi var kommet fra. Vi kom til nogle klipper, og vi tænkte alle sammen, at han da ikke ville klare at komme uden om den med sådan en fart, men det gik fint. Han havde jo prøvet det MANGE gange før.

Vi sejlede videre forbi nogle fiskere, der virkede ret sure over at vi skulle skræmme alle fiskene væk, med brølet fra den store V8 motor i båden.

Vi kom til en smal kløft med klipper på hver side, hvor vi igen tænkte ’nej nej nej, det her går ikke’, men det gik. Endda i fuld fart.

Vi kom hen til et lille termisk område, og vores første tanke var bare, ’ÅHH NEJ’. Vi har fået mere end nok af den stank af rådne æg.

Han fortalte noget omkring det, og vi sejlede videre. Vi kom til et vandfald hvor der stod en fotograf. Vi sejlede op og ned af det vandfald mange gange, for at der kunne blive nogle gode billeder ud a det. Det var rigtigt sjovt. Det var noget med at komme i fuld fart, i et flyve hop ud over kanten, og så en 180° vending. Det gjorde vi omkring 4 gange, før vi sejlede videre. Vi kom ned til vendepunktet, hvor vi skulle til at sejle tilbage ad igen. Vi stoppede op, og skipper fortalte noget omkring vandet og landskabet omkring.

Så begyndte vi ellers at sejle tilbage igen, med masser af vendinger på vejen. Det var MEGA sjovt.

Vi kom tilbage til der hvor vi startede vores tur, og kom af båden igen. Selv om vi havde haft regntøj på, var jeg alligevel blevet våd. Vi kom op, og fik vores regntøj og redningsveste af igen, og så de billeder der var blevet taget på turen. Vi besluttede os for at købe dem, så vi havde nogle rigtigt gode billeder imens vi var på vej ud over et lille vandfald.

Efter denne oplevelse, kørte vi videre mod vores destination, Napier, men før det, ville vi lige ind og se på noget bungie jump.

På vejen så vi en hel masse får. Der var rigtigt mange marker omkring os, hvor der næsten ikke var andet end får.

Vi nåede hen til det område, hvor de sprang bungie jump. Vi fik os en varm kop kakao oven på den kolde sejltur, og stillede os hen for at se på. Mathias og jeg blev ved med at plage om vi ikke godt måtte prøve, men det ville moar og pappa ikke gå med til.

Vi så 3 personer der sprang, 2 normale spring, og en der lige skulle ned og have dyppet hovedet under vandet.

Vi kørte videre, og var et sted imellem Taupo og Napier, da vi kiggede på benzin måleren, og blev i tvivl om vi nu kunne nå helt til Napier på den ene tank.

Vi holdt ind på en gammel tankstation, men benzin standerne virkede ikke, så vi satsede på at der kom en station længere fremme. Det gjorde der heldigvis også, men den virkede heller ikke, så pappa gik ind og spurgte efter noget benzin, om kom gående ud med en lille dunk, med ca. 10 l benzin. Vi fik fyldt på og kørte videre. Endelig nåede vi Napier, og fandt vore hotel, hvor vi nu sidder og laver absolut ingenting.

Vi kørte i dag 200 km.

Udsigt fra Bungy ved Taupo
Fuld fart med jetbåden
Klar til en tur med jetbåd