Nu skal der snart støbes

 

Det går rigtig stærkt med byggeriet her i starten. Der er sket synlig forandringer hver dag. De har nu været i gang i 7 dage og om 2 dage er de klar til at støbe. Vi har været meget spændt på husets placering i forhold til nabo og i forhold til at få udsigt. Nu kan vi rigtig se højden på huset og det er da heldigvis kommet op i den højde vi havde håbet.

 

 

 

 

 

Udsigt fra stuen

 

 

Hvad er det vi skal bygge?

  

 Vi bygger nyt hus i Assens.

Vi bygger 185 m2 beboelse. Vi har valgt byggefirmaet 2Plan-Huset i Fredericia til at bygge for os. Grunden er i Assens i en ny udstykning lige bag huset vi bor i nu.  

På billedet nedenfor er grunden markeret med rødt. Huset bliver placeret således at vi får en pæn udsigt ned over Lillebælt. Der er ikke integreret carport i huset, så vi bygger en løs carport ved siden af.  

Se tegning af huset nedenfor. 

 

 

Luftfoto taget fra Vest, altså set ude fra Lillebælt. Det er vores grund længst væk til højere for den grund hvor der er gravet.
Luftfoto af grunden
Plantegning over huset

 

Facade mod syd/øst

 

Facade mod vest/nord

Så er byggeriet i gang

 

Vi har nu i de seneste 3 måneder set på tegninger, valgt byggefirma, valgt muresten, klinker, trægulv, døre og meget mere. I de seneste 3 uger har vi bare ventet på at de skulle starte på byggeriet. Og endelig kom dagen hvor der skete noget. Mandag den 26. juli 2010 blev huset sat af på grunden. Tirsdag gik de for alvor igang og nu i dag onsdag den 28. juli er der støbt sokkel og inden længe er de færdig med sokkel og støbning af gulve. Vi har været meget spændte på om placeringen nu også var god nok, indtil videre ser det rigtig godt ud. 

 

Ulla på grunden da vi lige havde købt den.

 

 

 

 

 

 

Rom

Vi kørte hjemmefra lørdag middag. Vi skulle flyve fra Hamburg via Munchen til Rom. Vi havde været i byen aften før, god mad og vin så vi var lidt trætte allerede da vi tog af sted. Vi ankom til vores hotel i Rom om aften kl. 11. Hotellet lå lige ud til Piazza Venezia og hermed lige midt i det hele. Det er ikke en speciel hyggelig plads, men den er fantastisk og domineres af Viktor Emanuel 2. Monument.

Vi havde 3 hele dage i Rom, og havde planlagt at vi ville nå at se en del af de seværdigheder man nu engang skal se i Rom. Men vi ville også bruge tid på bare at opleve byen. Vi var selvfølgelig inde og se mange kirker, men dog kun et fåtal af hvad der er i Rom.

Den mest storslåede var selvfølgelig Peters Kirken, men det var absolut ikke det eneste enestående vi så. Pantheon, helt fantastisk flot og et enormt bygningsværk. Colosseum også et fantastisk bygningsværk.

Det bedste ved Rom er det at være der, det at opleve byen side på en af de mange pladser og nye et glas vin eller en kop kaffe. Slentre rundt i byen. Og ikke mindst maden i Rom. Det Italienske køkken er helt uovertruffen. Vi fandt nogle rigtig gode restauranter.

Vi var ved Trevi Fontænen, et meget flot og samtidig hyggeligt sted i hjertet af Rom. Det siges at kaster man en mønt over skulderen i Fontænen vil man komme til Rom igen. Så det gjorde vi begge to. Vi glæder os allerede til at komme tilbage til Rom igen.

Den første tid efter Simons afrejse

Det er nu 3 uger siden du tog af sted Simon. Da vi skulle tage afsked i lufthavnen var det med nogen vemod på vores egne vegne, fordi der nu skulle gå et helt år før vi skulle se dig igen, men også med glæde og spænding på dine vegne, fordi du nu skulle ud og opleve verden helt på egen hånd.

Da mor med tårer og gråd sagde farvel og ønskede dig en god tur, sagde du ”rolig nu, mor, jeg kommer jo hjem igen”, og det er jo ganske rigtigt Simon. Vi er stolte af dig Simon, både den måde du taklede afskeden på i lufthavnen, men også over at du på trods af dine ”kun” 16 år har valgt at tage om på den anden side af jordkloden for at udforske og opleve en anden verden helt på egen hånd. Vi blev meget glade, da vi fik en sms fra dig, at du nu var nået godt frem. Det glæder os også meget at du er faldet godt til og har det godt, for som vi siger til hinanden ”når du har det godt og er glad og tilfreds” så er vi også glade.

Hvad er der så sket i de forgangne 3 uger, ja hverdagen går jo sin vante gang, med arbejde, møder o.s.v. Huset er stadig til salg, og vi venter tålmodigt på, at nogen har lyst til at overtage vores dejlige hus.

I sidste uge havde vi besøg af Bo og Birgit som skulle lære os at lave sushi. Det var rigtig sjovt, vi lavede mange forskellige slags, og det blev meget kunstfærdigt anrettet på en stor glasplade, så det lignede en million. Det smagte også rigtig dejligt, og jeg tror vi har mod på at prøve at lave det selv. Så måske du har lyst til at smage, når du kommer hjem ? 😉

I lørdags var vi på den årlige udflugt med Kim, Susanne og Kasper. Louise, Annemette og Tommy, Line og Emil kunne desværre ikke være med i år. Vi var på Tåsinge på Valdemar Slot, hvor der er lavet en ny 18-hullers amerikansk minigolf bane. Den var rigtig flot og spændende at spille på. Kim vandt, og mor blev nr. 2. Mathias’ temperament løb af med ham, hvis ikke det var sket kunne han sagtens have vundet. Det var rigtig dejligt vejr, så vi spiste frokost på stranden nedenfor slottet, og havde en hyggelig eftermiddag. Vi sluttede af med at spise hos Kim og Susanne, det var en rigtig god dag.

På lørdag er der Samba i Assens, og Mathias skal danse samba i Ællington, det glæder han sig meget til. De danser ikke ned på engen i år, men ned på havnen, hvor der er forskellig underholdning. Herefter er der retro musik med bl.a. Billy Cross band, det har vi fået billetter til, så nu må vi se hvad det er for noget. De har i øvrigt sms’et til far fra en afdeling i banken, at de havde hørt at du var rigtig god til at gå i Ællington, og om du ikke havde lyst til at hjælpe dem, som far sagde, det ville du helt sikkert gerne, men det var nok lidt problematisk lige nu!!, så det bliver Mathias der må løfte den tunge opgave efter dig J

På søndag har mor 25 års jubilæum i banken, og der holder vi en lille komsammen på Barløseborg. Der er desværre kommet en del afbud, så vi bliver kun 15, men det bliver nu ikke mindre hyggeligt af den grund.

Ellers spiller vi lidt golf når vejret tillader det. Vi deltog alle 3 i kaninmatch i mandags. Mor gik ned i hcp. 44, det går langsomt men sikkert nedad. Mathias og far ligger i uændret handicap.

Mathias har faktisk ikke været hjemme hele sommerferien. Efter han kom hjem fra farmor og farfar tog han op til mormor, hvor han var 1½ uge, kun afbrudt af begravelsen i Roskilde, da oldemor dødede. Han er nu startet i skole hvor han har timer til kl. 13.30 hver dag undtagen onsdag, hvor han først er færdig kl. 14.15. Han skal gå til præst torsdag, så indtil de starter på det, kan han sove længe den dag. Herudover er han startet på tennis, og i næste uge starter han på håndbold i Assens. Han vil ikke spille i Haarby længere. Så der bliver en del transport frem og tilbage, og Mathias ser virkelig frem til at rykke tættere på skole, kammerater og fritidsinteresser.

Det var vist alt for denne gang Simon. Vi møder tit forældre til dine kammerater eller andre der meget interesseret spørger til dig, og så er det jo dejligt at kunne fortælle, at du er glad og tilfreds, og at du stortrives, det håber vi du bliver ved med.

Knus far og mor og Mathias