I dag var vi endnu en gang tidligt oppe for at komme en tur op og se de store Sequoia træer. Vi skulle med en gratis shuttle lige på den anden side af vejen fra vores overnatningssted, da det ikke var anbefalet at bevæge sig længere op på bjerget i køretøjer længere end 22 fod – hvilket vil sige, at vores camper er lige på grænsen. Turen i shuttle bus tog 45 minutter, så vi ankom oppe ved et træ-museum kl. 08:45. Allerede her kunne vi begynde at få indtryk af hvor store de træer virkeligt er.
Sequoia træerer en type af nåletræer, som er verdens største. De er ikke verdens højeste og heller ikke verdens tykkeste, men målt på deres totale volumen, er det verdens største. Der er altså både høje og tykke på samme tid! Det første træ vi så da vi kom derop, var et 2200 år gammelt træ – og nej, det er ikke en taste-fejl, de fleste af træerne deroppe er mere end 2000 år gamle! Træerne har en ekstrem tyk bark som beskytter mod insekter, sygdom og endda mod brand – det er derfor træerne har mulighed for at blive så store og gamle. Det ældste Sequoia træ man har fundet er omkring 3200 år gammelt!
Fra museet tog vi endnu en shuttle bus lidt længere op på bjerget – her oppe i lige omkring 2000m højde – hvor vi så verdens største træ. Dette hvis man fyldte træet med vand, ville man kunne fylde et badekar hver dag i 27 år med det vand. Træet er omkring 100m højt og vil tage 20 mennesker for at nå rundt om. Det virker måske ikke så spændende at kigge på træer, men når man er vandt til at se vores almindelige små træer i Danmark, så er disse giganter virkeligt storslåede at stå og kigge op på!
Fra det store træ gik vi en tur lidt længere op, hvorfra vi kunne tage en shuttle tilbage til museet igen. Her bevægede vi os stadigvæk rundt i 2000m højde. Det kan godt være vi alle er i dårlig form, men vi giver nu den tynde luft skylden for, at vi pustede voldsomt af den lille tur opad.
Da vi kom tilbage til museet havde vi en lille time før vores bus gik ned til camperen igen, og vi var alle lidt skuffede over ikke at have set nogle bjørne, så vi besluttede os for at gå en tur op på ”Bear hill” (Bjørne bakken) ved siden af museet – en lille tur på omkring 45 minutter – i håb om at få en bjørn at se. Det skulle dog desværre ikke lykkedes, så vi var lidt skuffede da vi kom ned og satte os i bilen for at køre videre til Lake Isabella.
Da vi ankom til Lake Isabella var vi noget overraskede over at se, at søen er skrumpet ind til under halvdelen af den normal størrelse. Om det er varmen der gør det, eller om det er noget der er sket over en årrække har vi ikke fundet ud af, men vand er der i hvert fald ikke. Det holder så samtidig myggene væk, så det er altid noget.
Vi har endeligt fået en ordentlig internetforbindelse igen, så der er nu lagt billeder og indlæg op for mange dage på en gang. Det kan derfor være en idé lige at bladre lidt tilbage for at se alle de nye billeder.
