I dag gik turen fra Obisbo til Monterey via Highway 1 langs vestkysten. En fantastisk flot tur med en overraskende barsk natur. Første stop var ved Hearst Castle, hvor en ufattelig rig mand i 1919 opførte et kæmpe slot på toppen af bjerget La Cuesta Encantada. Vi måtte igen prioritere og fravalgte at komme ind og se slottet, idet vi konkluderede at vi har set rigelige med slotte i Europa.
Vi faldt i stedet over dyrelivet på vestkysten, hvor vi først så en kæmpe flok grå pelikaner og andet rigt fugleliv, nu er fugleliv jo ikke min stærke side, så jeg er ikke helt sikker på hvad vi så ud over pelikanerne, men flotte var de, fuglene altså. Længere oppe af kysten gjorde vi holdt lige syd for Piedras Blancas fyrtårn, her mødte os et fantastisk syn af godt 100 søelefanter, der lå og chillede på stranden og nogle sloges i vandkanten med deres sjove snuder. Der var guider på stedet som fortalte at en flok på 5000 søelefanter tog turen fra Alaska til Californiens Vestkyst 2 gange om året – en tur på 8000 km. På denne årstid for at skifte skind og igen til vinter for at føde. Den største flok befinder sig længere mod syd, men denne mindre flok svømmer til netop dette sted hvert år, idet de er født der og følger sig sikre der. Hannerne vejer op til 2 ton og kan blive op til 4 meter, hunnerne vejer kun 800 kg. Man kunne stå og kigge på disse pussige dyr i timevis og se dem have snudekampe, møve sig rundt imellem hinanden, snorke og pruste, virkelig underholdende.
Vi fortsatte turen op langs kysten, det er et bjergrigt område at køre i med flot udsigt hele vejen. På et tidspunkt så vi aktivitet ude på havet og stoppede ind, og sørme om det ikke var en flok hvaler, det var lidt svært at se hvad det var for hvaler, men efter at have læst lidt om arterne i området, ud fra haleparti, farve, størrelse og sæson, konkluderede vi at det var pukkelhvaler, hvor heldig kan man være. Der findes også spækhuggere, gråhvaler og blåhvaler i området, men dem var vi ikke så heldige at se.
Efter at have kørt ca. 220 km, nåede vi frem til Monterey. Monterey var tidligere verdens sardinhovedstad med en stor fiskerihavn med 16 konservesfabrikker, og en årlig fangst på 250.000 ton, men lever nu primært af turister. Der var marked i byen da vi kom, og vi tog en hyggelig slentretur ned til havnen hvor der var et leben uden lige og samtidig en flot udsigt ud over alle sejlbådene. Vi lejede en 4 personers cykel og nød en fin cykeltur langs kysten. Per og jeg sad bagerst og kunne ind imellem slappe af uden det blev opdaget.
Til aften blev vi anbefalet en restaurant der lå på en bro der lå ud over havnebassinet sammen med en masse andre butikker og restauranter. Det var en super oplevelse, der var flot udsigt til lystbådehavnen, og lige neden for vinduet svømmede søløverne rundt og kiggede op på os, og sardiner så vi også glimte i lyset. Alt i alt en rigtig dejlig dag og aften.
Vi var kørt rigtig trætte i går og sov derfor helt til kl. 7.30. Vi forlod LA for at køre nordpå mod San Francisco. Vi havde dog lige et enkelt område ved LA vi gerne ville se inden vi køre nordpå. Derfor starter vi med at køre til Santa Monica og Malibu, begge steder brede hvide sandstrande fuldstændig som i Baywatch. Der var ikke så mange mennesker, så det så faktisk lidt kedeligt ud. Vi må endnu en gang konkludere at LA ikke er det mest spændende sted vi har oplevet. Vi fulgte Highway 1 op langs kysten. Den næste by vi kom til var Santa Barbara. Det var til gengæld en rigtig hyggelig by, hvor mange af husene er bygget i spansk stil. Den minder meget om en af byerne ved middelhavet. Vi kan ikke sige det ikke er amerikansk, for meget af det vi oplever herover er en blanding af kultur vi kender fra Europa blandet sammen med noget nyt. Det virker ofte lidt rodet.
Fra Santa Barbara fortsætter vi med Highway 1 nordpå og på vejen mod Solvang holder vi ind ved et at de større Outlets i Californien – Carmarillo Premium Outlets – med 160 butikker. Mange har sagt til os at det er helt fantastisk billigt i USA. Det er billigt, men ikke meget billigere end i Tyskland. Det skyldes jo bl.a. at USD er steget omkring 30 pct. det seneste år. Ind til videre er vores oplevelse, at det er dyrt at være i USA, måske også fordi vi indtil videre har været i storbyerne.
Det næste stop nordpå er Solvang – Den danske hovedstad i Amerika. Det er et forsøg på at lave en kopi af danske bindingsværkshuse, men lavet af brædder og beton. Der er kopi af runde tårn og Dybøl mølle. Vi kan godt se hvad det skal ligne, men for os en dårlig kopi. Vi gik en tur i byen og grinede lidt af de pudsige ”danske” navne. Hovedgaden hedder Copenhagen Drive. En cafe havde slogannet ”Home of Arne’s famous æbleskiver”, et andet navn ”The landsby” – alt i alt mindede det meget om noget fra ”The Julekalender”. Solvang er et yderst populært sted for Amerikanerne, men for os fra Danmark var der ikke meget dansk. Vi talte med en bager der har bageriet Birkholm, det viste sig at hans far er fra Ærø.
Vi er stadigvæk positivt overrasket over hvor flinke og hjælpsomme alle er herovre. Og når de hører at vi er fra Danmark vil de meget gerne fortælle, at de kender Danmark, selv om de færreste reelt ved hvor Danmark ligger. Vi er flere gange blevet spurgt om vi er fra Finland, Tyskland eller Sverige, men aldrig Danmark.
Efter en kop kaffe og en dansk kage kørte vi videre til San Luis Obispo. Obispo var bare et sted vi skulle overnatte og da vi først ankom til hotellet kl. 19.30 var der ikke energi til andet end at finde et sted og spise og så komme i seng, så vi var friske til endnu en dag med nye oplevelser.
Så blev det tid til at forlade New York og bevæge os mod vest til Los Angeles i Californien. Denne tur startede tidligt lørdag morgen med at få pakket vores sidste ting inden vi kunne få en hurtig bid morgenmad på hotellet og tage i lufthavnen. Her opdagede vi, at ved at tjekke ind på mobilen hjemmefra havde vi fået et så kald TSA PreCheck, hvilket åbenbart betød, at vi kunne komme i en særskilt kø til sikkerhedskontrollen i lufthavnen. Det medførte også, at sikkerhedskontrollen kun tog 5 minutter og vi derfor havde næsten 2 timers ventetid i lufthavnen.
Flyveturen tog ca. 6 timer, og var en anelse turbulent. Vi kom dog godt frem til Los Angeles, hvor vi fik samlet vores bagage og kom afsted ud til biludlejningsfirmaet hvorfra vi skulle hente vores bil. Her måtte vi stå i kø i næsten en time, da ekstremt mange af de øvrige kunder foran os ikke engang havde bestilt deres biler hjemmefra, og således skulle til at beslutte sig for køretøjstype, forsikringer, ekstraudstyr osv. Da det endeligt blev vores tur blev vi så mødt med en besked om, at vores bil først ville være klar efter yderligere 30 minutter. Dette var vi ikke interesseret i, så vi blev – med en ret heftig rabat – tilbudt en opgradering af vores bestilte køretøj til en Mercedes GLK 350. En rigtig lækker bil, som dog skulle vise sig at være alt for lille til alt vores bagage. Vi fik derfor yderligere en opgradering til en helt anden klasse, hvilket vil sige, at vi endte med en kæmpe stor Dodge med 7 sæder (bageste 2 kunne laves til bagagerum) i stedet for.
Da det hele var faldt på plads med bilen, begav vi os mod vores hotel. Vi havde hørt fra mange på forhånd, at Los Angeles (LA) generelt er en ekstremt kedelig by. Dette skulle vise sig at være meget rigtigt! Området omkring vores hotel var et fladt og kedeligt område med nogle kedelige bygninger og en masse fastfood restauranter. Til den der måske har set Breaking Bad, så minder byen ekstremt meget om Albuquerque med en masse spansk talende over det hele, små mexicanske fastfood restauranter og kedelige gullige huse og meget tørt miljø.
På trods af vores meget lange rejse – tidsforskel på yderligere 3 timer og vi havde været tidligt oppe – synes vi alligevel at vi skulle ud og se lidt den første aften. Vi hoppede derfor i bilen og kørte afsted med Downtown LA og Hollywood området. Her fik man et lidt bedre indtryk af byen – palmer i gaderne og store flotte huse. Herfra tænkte vi, at vi ville forsøge at se det berømte Hollywod skilt. Dette skulle dog vise sig at være en længere køretur, og da vi først kom frem var mørket faldt på, og der var næsten intet at se. Skiltet er MEGET mindre end man forestiller sig fra film, men vi fik det da at se. Herfra bevægede vi os hjem mod hotellet, da vi dagen efter skulle afsted til Universal Studios i Hollywood.
Søndag morgen stod vi tidligt op og gjorde os klar, så vi kunne komme ud til Universal Studios i ordentlig tid og undgå de store folkemængder. Vi havde valgt at spare ”forrest-i-køen” og ”parkering-tæt-på-indgangen” billetterne væk, hvilket skulle vise sig at være en god beslutning! Vi kom så tidligt, at vi blev gennet ind på parkeringspladserne helt oppe ved indgangen som normalt er afmærket til de dyrere billetter, og da vi var der lige omkring åbningstid, var der heller ingen kø ved indgangen. Vi havde fået et tip om, at det var en god idé at starte sit besøg med at tage en guided rundtur med ”Universal Studios Tour”. Dette er vi helt enige i! Igen var vi nogle af de første mennesker i parken, så vi steg lige om bord på det lille tog og begyndte vores tur. Her kom vi rundt og se nogle af de forskellige kulisser fra diverse film, bygningerne og området brugt af Universal Studios, 4D oplevelser samt rigtige film-effekter. 4D oplevelserne var Ulla ikke så meget for – der blev skreget og holdt godt fast i min arm da vi oplevede at være midt i en blanding af King Kong og Jurassic Park filmene. Af de rigtige effekter fik vi blandt andet oplevet hvordan de laver regnvejr i filmene og fik set hajen fra Jaws.
Efter vores rundtur på omkring en time, besluttede vi os for at prøve nogle af forlystelserne i parken også. Her startede vi med The Simpsons forlystelsen, som er en form for robotarm man er spændt fast i og bliver kastet frem og tilbage imens en film vises rundt om så det er som at være med i filmen. Vi var dog alle enige om at det ikke var en fantastisk oplevelse, da vi endte med at blive lidt køresyge. Det skulle dog ikke afholde Per og jeg fra at prøve en tilsvarende tur med ”The Minions” som tema. En anden mulighed i parken er at opleve forskellige shows. Vi var ikke helt sikre på hvad dette var for noget, så vi satte os ind til noget de kaldte ”Water World”. Dette skulle vise sig at være en optræden med en masse effekter lige for øjnene af os. Eksplosioner, vandski der kom ræsende rundt i et lille bassin og endda en flyvemaskine der kom smadrende igennem kulissen og landede i vandet foran os. Alt i alt et fantastisk show! Vi så også et special effects show, som viste lidt bag scenerne hvordan man laver diverse effekter på film som f.eks. at indsætte en hvilken som helst baggrund på en film (green screen) eller få en person til at optræde i vægtløs tilstand.
På dette tidspunkt begyndte vi at overveje hvor meget mere vi gerne ville nå inden vi skulle hjem, og der var selvfølgeligt lige en enkelt forlystelse vi gerne ville nå. Dette var Jurassic Park turen, som vi endte med at stå i kø til i næsten halvanden time. Her kom vi ned i en lille båd og blev sejlet igennem noget af sceneriet fra Jurassic Park filmene. Slutteligt – som med træstammen i Djurs Sommerland – skulle vi selvfølgeligt skubbes ned ad et 25 meter vandfald. Vi havde fortalt Ulla det på forhånd, og hun var selv gået med til at det nok skulle gå – selvom hun ikke var meget for det, og da heller ikke var helt tilfreds efterfølgende. Forskellen på denne båd – en båd med plads til 25 mennesker – og de små 4-personers kanoer i Djurs sommerland er, at en båd af denne størrelse sammen med lidt ekstra vand for foden af vandfaldet betyder at man bliver totalt gennemblødt. En mindre detaljer vi ikke rigtigt havde taget så tungt da vi stillede os i kø.
Vi sluttede dagen med et sidste show, som var et show med dyr fra forskellige film (bl.a. et par hunde fra ”Hotel for Dogs. Det var imponerende at se hvad de kan få dyrene til, men den generelle optræden var henvendt til det yngre publikum, og det var derfor ikke lige vores favorit for den dag.
Efter vores dag i Universal Studios kørte vi ind mod Hollywood igen, hvor vi parkerede tæt på Hollywood Boulevard og herfra gik en tur op og ned Hollywood Walk of Fame med de indgraverede sten med forskellige stjerner. Her sluttede vi vores aften med et godt måltid på Hard Rock Cafe, inden vi meget trætte kørte tilbage på hotellet for en sidste overnatning i LA.
Efter New York i går viste sig fra sin vådeste side var sommervejret tilbage i byen. De store mængder af regn havde frisket luften lidt op og det gjorde det meget mere behageligt at bevæge sig rundt udenfor i byen. Efter et fantastisk indskud fra undertegnede (Mathias) startede vi dog dagen indendørs med en rundtur i Madison Square Garden (MSG). MSG er en indendørs Arena som vi mest af alt troede var et helt almindeligt basketball stadion, det viste sig dog at være meget mere end det. Arenaen er den 3 arena under navnet Madison Square Garden, den første bygget tilbage i 30’erne. Den sidste nye arena blev i 2011-12-13 renoveret for knap 7 milliarder kr. hvilket har resulteret i en fantastisk sportsarena hvor intet er overladt til tilfældighederne.
Arenaen huser de 2 lokale sportshold New York Knicks (basket) og New York Rangers (Ishockey), og ja i læste rigtigt der bliver både spillet basket og ischockey i den samme arena, det tager ca. 3 timer og skifte fra en ishockey kamp til basket banen står klar, hvilket vil sige der kan spilles NBA og NHL den samme dag. Banerne bliver skiftet ved at isen bliver dækket til hvorefter 200 stykker nummeret træ bliver lagt på så basket banen kan stå klar. Tyreridning, Boksning og store koncerter er nogle af de andre begivenheder arenaen kan tilpasses til, og alt efter begivenheden kan der være mellem 18.000 og 22.000 tilskuere i arenaen. Aftenen efter vores rundtur var der stor koncert i MSG hvor U2 skulle optræde. Mor og Far ærgede sig over at de ikke vidste at U2 skulle optræde og for at gøre det hele værre så fandt vi senere ud af at Bruce Springsteen gæstede koncerten.
Efter en rundtur der var langt bedre end forventningerne begav vi os op mod Central Park. På vejen mod parken fandt vi et lille supermarked hvor vi kunne lave os en salat som vi kunne tage med og nyde inde i Parken. I dag valgte vi at tage ind i parken fra den sydlige ende, og vi fandt hurtigt ud af at der var meget mere liv i denne ende af parken. Vi gik en lille tur i parken, og havde tid til at sætte os og se nogle af de lokale spille baseball.
Ved solnedgang havde vi besluttet os for at gå over Brooklyn bridge, så vi tog en Subway til Brooklyn så vi kunne gå ind mod Manhatten. Det var et fantastisk smukt syn der mødte os da vi kunne se de store skyskrabere både i den ene og den anden ende af Manhatten. Den meget karakteristiske bro giver et perfekt udsyn over byen, og når solen går ned i bagrunden og lysene bliver tændt i de forskellige skyskrabere, ja så bliver det ikke meget flottere.
Selv om det havde været en lang dag og vi egentlig synes vi havde gjort det meget godt, så var der en sidste ting vi bare skulle nå, vi skulle op i Empire State Building. Bygningen der er Manhattens anden højeste bygning har en etage hvor folk kan komme ud og nyde udsigten ud over byen. Efter en lille halv time i kø var det så blevet vores tur til at tage elevatoren op til 86. etage. Synet der mødte os var i den grad ventetiden værd! Ikke nok med at vi havde en fantastisk udsigt ud over Manhatten, ma fik også pludselig et overblik over hvor meget mere New York er end Manhatten, der var bygninger, biler og gadelygter lige så langt som man kunne se, uanset hvor man kiggede hen. Flottest var det dog og se ned mod det sydlige Manhatten hvor World Trade center rager langt over de øvrige skyskrabere på Manhatten.
U2s setup til koncert i Madison Square Garden
Frokost i Central Park
Kontrast mellem park og by fra Central Park
Indgangen til det sydvestlige hjørne af Central Park
Kontrast mellem park og by fra Central Park
St Paul’s Cathedral på 5th Avenue
Udsigt over Manhatten fra Brooklyn Bridge
Ulla og Per fra Brooklyn Bridge med Manhatten i baggrunden
Dagen startede lige så varm som de øvrige dage. Vi havde besluttet at starte dagen med en tur på The High Line, der ligger på Manhattans vestside. Det er en forladt jernbanestrækning 9 meter oppe i luften, der er forvandlet til et langt bånd af park, der befinder sig 3 etager over gadeniveau. Jernbanen/højbanen var i brug fra 1934 til 1980, og i 2009 blev hovedparten af jernbanen ombygget til en park, med et rigt blomster- og planteliv, der smyger sig imellem skyskraberne, og hvor man samtidig har første parket til små hyggelige baggårde og haver. Der er fredfyldt at gå, også selvom man stadig befinder sig midt i storbyen. Efter et par timer på denne fantastiske strækning, tog vi Subwayen til Central Parks Nordlige ende. Det er en fantastisk park beliggende midt på Manhattan midt imellem alle skyskraberne. Parken er 3,4 km2 – 4,1 km lang og 825 m bred. Der er små stier på kryds og tværs rundt i parken, og parken er delt ind i temaer. Vi så massere at tamme egern og i en afsides beliggende beplantet overdækning, var der små vaskebjørne. Jamen helt fantastisk midt i en storby med 8,4 mio. indbyggere. Glæden var desværre kortvarig, for på et tidspunkt begynde det at regne, og vi havde ikke tøj på til regnvejr, så vi fandt ly fra træ til træ efterhånden som vi bevægede og ned igennem parken. På et tidspunkt blev det for meget, og vi søgte ud i gaderne igen, hvor vi indtog en frokost i ly for regnen. Vi kunne ikke blive ved med at sidde på restauranten, selvom det var det man havde mest lyst til, når man kiggede ud. Vi fik os kæmpet tilbage til hotellet, imens regnen fortsatte med at sile ned og vandet fossede igennem gaderne. Da Vi var mere end driv hamrende våde, fik dog købt et par paraplyer til brug om aftenen hvis nu det skulle fortsætte. Efter et par timer klarede det heldigvis op, og det var faktisk ganske rart at få luften renset, så der ikke længere var denne fugtige kvælende varme. Vi havde hjemmefra købt billetter til musicalen ”Wicked” på Gershwin Theater, som er et af de mange teatre på Broadway. Det var en super oplevelse, det var nogle fantastiske skuespiller og sangere, hvor man fik gåsehud når de sang udover den man fik fra airconditionanlægget i teateret Det var virkelig en oplevelse der var alle pengene værd.
