Klik her for at se et kort over hvor langt vi er nået.
Vi var oppe kl. 7.00 i dag. Vi havde aftalt at vi om muligt skulle ud og sejle en lille tur i Kajak i bugten. Det viste sig at det ikke var muligt at leje kajakker for et par timer i Marahau hvor vi havde overnattet, men vi fik oplyst at det var muligt i nabobyen Kaiteriteri, byen hvor vi var i forgårs. Det var her der var en næsten umulig vej, men drengene og jeg var opsatte på at vi skulle ud og sejle, så vi tog turen tilbage.
I Kaiteriteri fik vi lejet 2 kajakker, en 2 personers og en enpersoners. Ulla havde ikke lyst til at komme ud og sejle, så hun blev tilbage på stranden og slappede af, og fik klaret lidt indkøb. Inden vi tog af sted fik vi grundig instruktion i at styre, hvad vi skulle gøre hvis vi væltede og hvor langt vi måtte sejle væk. Hvis vi sejlede uden for de områder vi havde fået anvist, og ikke kunne komme tilbage, ville de opkræve 100$ for at hente os.
Vi satte først kursen øst på i bugten og om til en ny bugt, hvor der var nogle spændende huler. Det var utrolig smukt at se det hele fra kysten af på denne måde. Herefter sejlede vi mod vest, her var en lille lagune vi sejlede ind i. Det er kun muligt at sejle herind ved højvande, ved lavvande er den helt tørlagt. Bagefter sejlede vi ud til Split Apple Rock som er en stor rund klippe der er flækket midt over. Sagnet siger at det var Marioriernes guder der skændes om klippen. Guden for vandet sagde ved højvande, ”se den tilhøre mig da den er i vandet” og guden for jorden sagde ved lavvande ” Se den tilhøre mig, den hænger sammen med resten af jorden” Når det er lavvande kan man gå ud til klippen. Til sidst blev jordens gud så vred, at han forsøgte at kløve vandets gud, men gamte klippen i stedet og kløvede den i 2 dele.
Ude ved klippen er der også mange hvide fiskehejer. De lever i træerne, men da de ikke just er bygget til at være i træer, sker det ofte at de ”hænger” sig selv når de skal lande i træerne, hvorfor vi så flere døde fiskehejer hænge i halsen.
Turen tilbage blev lidt hårde end planlagt, da det var begyndt at blæse lidt. Men det var en rigtig god tur, selv om jeg må tilstå jeg blev temmelig øm i nakke og skulder. Simon havde det ekstra hårdt , da han sejlede alene og endte med at blive søsyg.
Da vi var kommet i land igen, gik turen østpå eller syd øst. Vi ville prøve at komme så langt som muligt, så vi i morgen kan nå Christchurch ved middagstid, da vi gerne vil nå ind og se Antarctic centre.
Det blev en lang køretur, men vi nåede også helt til Kaikoura. Herfra er der kun 3 timer til Christchurch. Vi har tidligere været i Kaikoura, det var her vi var ude og se på hvaler. Vi var først fremme kl. 18.30, så det var godt vi havde set stedet før. Det er lidt pudsigt at se bjergene nu 17 dage efter at vi var her første gang, da sneen er forsvundet Det er ved at blive sommer på New Zealand, selv om den har været længe undervejrs.
Vi vil stå tidlig op i morgen for at lige at få den sidste oplevelse med inden det går hjemad igen.
Lige nu skal vi lige have en kop kaffe og så i seng.
Vi kørte i dag 326 km.