Vores 3. dag på NZ. Selv om vi kørte langt i går, besluttede vi os for en pæn lang tur igen i dag. Meget af det vi gerne vil nå at se her på den nordligste del af øen ligger temmelig spredt, og da vi kun har i dag på denne del af øen, er der ingen vej udenom, vi må ud og køre igen. Hernede taler man ikke om hvor lang turen er, men hvor lang tid det tager. Vi kørte i dag knap 300 km og brugte mindst 6 timer på at køre. Det går efterhånden helt godt med at køre, men det er nu ikke nemt at vænne sig til at køre i venstre side og alt i bilen sidder omvendt. Heldigvis er der automatgear, men bare en lille ting som bliklyset, der normalt sidder på venstre side af rattet er anbragt i højre side, så vi har flere gange sat vinduesviskeren i gang når vi skal dreje! Ulla skulle prøve at køre i dag, det gik meget fint, men hun bryder sig ikke om det, så jeg kommer nok til at køre for det meste.
Da vi stod op i morges skinnede solen fra en skyfri himmel, det var ikke så varmt, men varmt nok til at vi kunne side udenfor og nyde morgenmaden med en pragtfuld udsigt over bugten. Vejret skiftede dog en del i løbet af dagen.
Vi kørte fra Paihia omkring kl. 9.00, da var der begyndt at blive lidt overskyet. Det første sted vi gjorde holdt var ved Haruru Falls. Et mindre vandfald, som ikke var helt så spændende som beskrevet, men absolut flot og lammende. Næste stop blev Mangonui (1½ times kørsel). Et lille fiskeleje, som har været der tilbage til 1800 tallet. Stedet ligger flot beskyttet i en bugt som tidliger har været en helt naturlig havn. Bugten går ud i den større og mere kendte bugt Doubtless Bay.
Mangonui er kendt for at have verdens bedste Fish and chips. Efter at vi havde udforsket området lidt til bens, skulle vi selvfølgelig også smage deres Fish and Chips. Det var godt. Man bestiller først det antal fisk man ønsker. Det er selvfølgelig friskfangede fisk, som de efterfølgende tilbereder. Det var rigtig godt, men absolut ikke det sundeste mad vi har fået. I Mangonui var det stadig overskyet og det dryppede lige lidt. Efter Mangonui gik turen videre nordpå op til Ninety Mile Beach som kun er 60 miles! Det vil sige ca. 100 km stand, hvor det er muligt at køre langs havet, hvilket vi dog ikke må med en lejet bil. Det er ikke helt ufarligt da tidevandet betyder at det kun er muligt 2 timer på hver side af lavvande. En flot strand som egentlig ligner Vesterhavet. Vejret var efterhånden helt flot, med en næsten skyfri himmel. På turen tilbage til Paihia ville vi gerne ind til et skov område med Kauri træer. Vi fandt området og kørte derind, grusvej hvilket vi egentlig ikke må køre på med en lejet bil. Det gik nu meget godt de første 8 km, herefter gik vejen fra opad og meget smal efterhånden som vi kom op blev vi mere og mere betænkelig og da vi fandt et sted hvor vi kunne vende bilen besluttede vi os for at vende om. Vi nåede ikke Kauri skoven, men det var en fantastisk flot tur gennem den subtropiske skov. Nu var vejret blevet rigtig godt, faktisk helt skyfrit. Vi kørte tilbage til Paihia, efter en lille omvej, og her skulle Simon og Mathias ud og bade. Vandet var koldt, men det var lidt sejt at være ud og bade juleaftensdag.
Nu er vi tilbage og skal om lidt over og spise på restauranten her på hotellet. Det er jo juleaften, selv om der ikke er meget der vidner om det her nede. Vi laver vores egen juleaften, som dog bliver meget anderledes.
Den nordlige del af nordøen er smuk, men ikke så forskellig fra det vi kender hjemme. Strandene har vi masser af og de små bugter og øer kender vi også, men selvfølgelig er klimaet helt anderledes og det samme gælder landskabet.
