Tairua ligger i Coromandel regionen på østkysten. Hotellet vi bor på er utrolig dejligt. Vi har vores egen lille lodge med 2 separate soverum, en opholdsstue og et lille køkken, stort nok til at lave både morgenmad og aftensmad. Der er en helt vidunderlig fred her på stedet, som vi sidder og nyder lige nu efter endnu en dag fyldt med nye oplevelser. Hele området vi er i nu er et rigtig ferieparadis. Indbygge tallet 10 dobles her i højsæsonen, vi har dog fået fortalt at det først sker i morgen. Det er vi meget glad for. Vi har netop talt om hvor få mennesker her er. På strandene ser vi kun ganske få, selv om vi i dag har oplevet flere helt fantastiske strande med det hvideste sand og Stillehavets blågrønne vand. Vejret har ændret sig i dag, selv siger de hernede at det er sommeren der er kommet, blot 3 uger senere end den plejer. Vi har haft masser af sol og 23-25 grader, det helt rigtige vejr til at opleve denne del af NZ – selvom vi har husket solcremen, har vi fået lidt røde nakker og skuldre..
Vi startede dagen med morgenmad på verandaen, efter at vi havde sovet lidt længe helt til halv otte. Vores første stop i dag var faktisk i byen hvor vi bor. Her står resterne af et gammelt vulkan krater hvor vi gik op ca. 30 min. frem og tilbage. Ikke fordi der er noget tilbage af selve vulkanen, men fordi der skulle være en helt fantastisk udsigt. Det var ganske rigtigt. Der var en fantastisk udsigt over byen og hele området, blandt andet ned over hotellet vi bor på og den lille indsø hotellet ligger ned til. Der er meget stor forskel på tidevandet hernede, mellem 2 og 4 meter. Det betyder blandt andet at hele indsøen bliver tørlagt 2 gange om dagen når det er lavvande.
Herefter gik turen nordpå ca. 25 km. Til Cathedral Cove, som er en gigantisk kalkstenshvælving, og et stor kalkstensklippestykke, der får mange år siden er knækket af klippen, og nu står ensom om majestætisk ude i vandet. Man kan kun komme dertil til bens eller til vands. Vi valgte at vandre turen, som tager en god time frem og tilbage. Det var en fantastisk udsigt vi oplevede på vejen dertil. Det var en dejlig badestrand, hvor Mathias fik sig dyppet, vi andre skulle ikke nyde noget, det var for koldt for os.
Nu gik turen videre til Hahei Beach, endnu en kridhvid Bounty strand, med azurblåt vand og udsigt til vulkankratere rundt i bugten. Mathias fik en dukkert igen, mens vi andre fik os et lille hvil. Som om vi ikke havde set strande nok, tog vi også lige til Cooks Beach, den var dog ikke så smuk som de andre, men et historisk sted, da det var her James Cook første gang gik i land på New Zealand. Vi sluttede dagen af på den berømte Hot Water Beach. Her bobler det termiske varme vand lige under sandet, og kan opleves 2 timer før og efter lavvande.Vi var udstyret med en spade og gik i gang med at grave os et lille badekar. Det forgik med stepdans, for vandet er omkring 60 grader, og derfor meget varmt om fødderne. Det var rart når bølgerne fra havet nåede ind og blandede sig med det varme vand. Det er et meget lille område på stranden, der er denne aktivitet fra undergrunden, og det er lidt sjovt at se, alle de mennesker der sidder i hvert deres lille badekar gravet i sandet.
Verden er jo lille som man siger, for på stranden mødte vi en dansk familie som også var på en 5 ugers rundrejse på New Zealand sammen med deres to drenge, der dog var lidt yngre end vores.
Vi returnerede til hotellet omkring kl. 19.00 godt trætte oven på dagens oplevelser.
I morgen skal vi videre, vi har en køretur på ca. 4 timer foran os før vi lander i Rotorua, som bliver det næste område vi skal se.
Vi kørte i dag i alt 85 km.
