Klik her for at se et kort over hvor langt vi er nået.
Vi havde allerede i går besluttet at vi ville køre videre til den næste lille by i bugten, Marahau. En by er måske for meget sagt, der er nogle sommerboligere og et par campingpladser og ikke mere. Der kommer mange mennesker til byen hvert år, da en af New Zealands mest populære vandreruter starter her. Det er Abel Tasman Costal Track, som er en vandretur på 3-4 dage langs kysten. Nogle steder helt nede ved vandet andre gange lidt oppe i bjergene. Planen var at gå en del af denne rute i dag.
Vi kørte til Marahau, der var kun 10 km, men det var rigtig bjergkørsel, så det tog godt en halv time at køre de 10 km. I Marahau fandt vi en campingplads lidt uden for byen, hvis den mest alternative plads vi har været på, men der er da toilet og mulighed for et bad.
Da vi kom til Marahau bestilte vi en Water Taxi til Anchorage, hvorfra vi ville gå tilbage til Marahau. Båden vi skulle med var en lille speedbåd med plads til 20 personer. Styrmanden hed Glenn, og viste sig at være en glimrende guide. Han viste os en del af bugten fra søsiden inden vi blev sat i land på stranden ved Anchorage. Han kunne ikke komme helt ind, så vi måtte til at tage vandrestøvlerne af, for at vade i land. Anchorage er kun en strand og eneste vej hertil at vandreruten eller båd.
Turen tilbage ville tage 3 timer havde vores styrmand sagt, men på skiltet står der nu 4 timer. Nå vi havde jo ikke bestilt en båd til at hente os igen, så der var kun en vej.
Det blev en fantastisk flot tur. Vi kom op at gå højt over kysten og kunne se alle de små bugter og det blågrønne hav og det gyldne sand, som er speciel for dette område. Vi valgte på et tidspunkt at gå ned til en af bugterne for at bade, eller det vil sige for at Mathias kunne bade. Det blev nu ikke til så meget da vandet var s… koldt, men det så meget fristende ud. Der er stor forskel på tidevandet her på Nordkysten, 4,6 m fortalte vores styrmand. Det havde lige været højvande da vi blev sejlet derud, så mens vi gik faldt vandet, det betød at de små sandstrande i bugterne efterhånden blev væsentlig større.
Da vi kom tilbage var bugten ved Marahau tom for vand eller der var nu 3-400 m ud til vandet, Det virker helt specielt med tidevandet når vi ikke er vant til det der hjemme, i hvert fald ikke på Fyn.
Det var en rigtig god dag, men vi blev trætte. Turen tog 4 timer med pauser.
Vi sider nu og nyder kaffen efter at Simon endnu engang har lavet aftensmad til os. Vi er godt trætte alle fire.
Vi var heldige med vejret i dag, solen har skinnet fra en skyfri himmel og det har været 25-30 grader.
Vi kørte i dag 10 km.
