Klik her for at se et kort over hvor langt vi er nået.
I dag startede vi med lidt let morgenmad på vores værelse i Taupo, derefter kørte vi af sted for at komme ud og sejle med en jet båd vi havde bestilt tid til i går. Vi kom derud, og fik noget regntøj og nogle redningsveste på, og så var vi ellers klar.
Vi kom ned i båden, og fik af vide at vi skulle holde hænderne på en jernstang hele tiden, og når skipper rakte hånden i vejret og drejede fingeren rundt, skulle vi holde rigtigt godt fast, og være klar til at lave en 180° vending, og derefter stoppe. Det lyder måske ikke så slemt, men når man kommer med 80 km/t. i vandet, og laver sådan en vending, er der altså tryk på!
Vi kom af sted, og det gik meget hurtigt. Mutter havde på forhånd sagt at hun ikke ville med, så hun ville bare tage nogle billeder af os, imens vi var på farten.
Vi sejlede et godt stykke op af floden, og stoppede op, med en 180° grader vending. Skipper fortalte noget omkring et stort kraftværk vi var stoppet op ved, og derefter sejlede vi videre med fuld fart i den retning vi var kommet fra. Vi kom til nogle klipper, og vi tænkte alle sammen, at han da ikke ville klare at komme uden om den med sådan en fart, men det gik fint. Han havde jo prøvet det MANGE gange før.
Vi sejlede videre forbi nogle fiskere, der virkede ret sure over at vi skulle skræmme alle fiskene væk, med brølet fra den store V8 motor i båden.
Vi kom til en smal kløft med klipper på hver side, hvor vi igen tænkte ’nej nej nej, det her går ikke’, men det gik. Endda i fuld fart.
Vi kom hen til et lille termisk område, og vores første tanke var bare, ’ÅHH NEJ’. Vi har fået mere end nok af den stank af rådne æg.
Han fortalte noget omkring det, og vi sejlede videre. Vi kom til et vandfald hvor der stod en fotograf. Vi sejlede op og ned af det vandfald mange gange, for at der kunne blive nogle gode billeder ud a det. Det var rigtigt sjovt. Det var noget med at komme i fuld fart, i et flyve hop ud over kanten, og så en 180° vending. Det gjorde vi omkring 4 gange, før vi sejlede videre. Vi kom ned til vendepunktet, hvor vi skulle til at sejle tilbage ad igen. Vi stoppede op, og skipper fortalte noget omkring vandet og landskabet omkring.
Så begyndte vi ellers at sejle tilbage igen, med masser af vendinger på vejen. Det var MEGA sjovt.
Vi kom tilbage til der hvor vi startede vores tur, og kom af båden igen. Selv om vi havde haft regntøj på, var jeg alligevel blevet våd. Vi kom op, og fik vores regntøj og redningsveste af igen, og så de billeder der var blevet taget på turen. Vi besluttede os for at købe dem, så vi havde nogle rigtigt gode billeder imens vi var på vej ud over et lille vandfald.
Efter denne oplevelse, kørte vi videre mod vores destination, Napier, men før det, ville vi lige ind og se på noget bungie jump.
På vejen så vi en hel masse får. Der var rigtigt mange marker omkring os, hvor der næsten ikke var andet end får.
Vi nåede hen til det område, hvor de sprang bungie jump. Vi fik os en varm kop kakao oven på den kolde sejltur, og stillede os hen for at se på. Mathias og jeg blev ved med at plage om vi ikke godt måtte prøve, men det ville moar og pappa ikke gå med til.
Vi så 3 personer der sprang, 2 normale spring, og en der lige skulle ned og have dyppet hovedet under vandet.
Vi kørte videre, og var et sted imellem Taupo og Napier, da vi kiggede på benzin måleren, og blev i tvivl om vi nu kunne nå helt til Napier på den ene tank.
Vi holdt ind på en gammel tankstation, men benzin standerne virkede ikke, så vi satsede på at der kom en station længere fremme. Det gjorde der heldigvis også, men den virkede heller ikke, så pappa gik ind og spurgte efter noget benzin, om kom gående ud med en lille dunk, med ca. 10 l benzin. Vi fik fyldt på og kørte videre. Endelig nåede vi Napier, og fandt vore hotel, hvor vi nu sidder og laver absolut ingenting.
Vi kørte i dag 200 km.
