I dag skulle vi forlade Tairua for at køre længere sydpå og lidt ind i landet til byen Rotorua. Området er kendt for Gejser, svovl søer og anden termisk aktivitet. Byen ligger lige ned til Rotorua Sø og området i og omkring byen syder og bobler af termisk aktivitet. Byen stinker, ja det gør den altså, det lugter af rådden æg eller svovl.
Vi forlod Pacific Habour Lodge i Tairua i morges. Det var med lidt vemod, for det var et utroligt dejligt sted og et pragtfuldt hotel, men vi skulle videre. Vores første stop var i Waihi, som ligger ca. 100 km nede af østkysten. Waihi er en gammel guldgraver by, men til forskel fra mange andre gamle guldgraver byer graves der stadig guld i Waihi. Det er ikke i lukkede gange og skakter, men i et stort åbent brud. Det var utrolig spændende dels at se bruddet som er enormt. Jeg kender ikke omkredsen, men det er 250 m dybt og lastbilerne køre 3 km for at køre fra bunden og op til toppen. Hver lastbil køre 24 gange om dagen op fra ”hullet”, den kan laste 100 ton og heri vil der ca. være 8-10 teskeer fuld guld eller sølv. Den guld åre de har gravet i de seneste år er ved at være tom, men de har fundet en ny i nærheden, der var en flot beskrivelse af hvorledes de vil gøre området tilgængeligt for alle og fylde ”hullet” med vand. Det vil tage ca. 5 år. Den kunstige sø der herved opstår bliver 195 m dyb.
Fra Waihi kørte vi videre sydpå og kom blandt andet gennem Te Puke som er en lille by, der er blevet stenrig på Kiwi’er. Det var her det hele startede og hele området er fyldt med Kiwi plantager.
Fra Te Puke var der ikke langt til Rotorua og stanken. Vi har fået et godt hotel, som ikke ligger så langt fra New Zealands største Gejser Pohutu. Hele området omkring gejseren er fyldt med gejsere, hotpol (kogende søer), mudpool, (kogende mudder), og i hele området damper det op af huller i jorden og så den forfærdelige stank af svovl. Det var et utroligt spændende område at være i. Mange steder kunne vi mærke varmen fra de kogende søer og gejserne. Når vi gik der og så damp komme op over alt, kogende mudder og sprudlende gejser, kom man uvilkårligt til tænke ”gad vide hvornår det hele eksplodere”. Rotarua har gennem mange år levet højt på den termiske varme, og har udnyttet den så meget på bl.a. hotellerne, at der i dag er væsentlig mindre aktivitet i flere af gejserne, end der var tidligere. De har nu lavet kraftige restriktioner for hvor meget der må udnyttes i området.
Vi har i dag kørt gennem mange byer ned langs østkysten, og selv om byerne er forskellige er der et fællestræk som har overrasket os meget. De ser alle frygtelige kedelige ud. Det ser ud som om New Zealand har haft en storhedstid for 5-10 år siden, men at det hele er gået i stå siden. Vi ser ikke meget byggeri og mange huse og butikker ser ud som om de ikke har været vedligeholdt de seneste år. Jeg ved de har en meget lav arbejdsløshed hernede, hvilket ikke helt passer ind i billedet af, at tingene ser ud til at være gået i stå. Det må vi prøve at finde ud af.
Selv om vi mistede vores rejsepapir og dermed også alle vores Voucher til hotellerne m.v. har det ikke givet os problemer endnu.
Vi kørte i dag knap 220 km. Med pauser 6-7 timer.
