Simon Smith – Side 6 – Familien Smith

Danmark til venstre og alperne til højre

Vi vågnede efter første nat i vores camper til en flot dag med sol fra en skyfri himmel – sommeren var nu endelig kommet.

Vi frøs i nat, men det blev hurtigt lunt fra morgenstunden, så vi kunne sidde ude og nyde vores morgenmad.

Vores tur går først sydover, men i stedet for at køre helt ude langs kysten hele vejen, valget vi at tage en rute lidt ind i landet til Mount Hutt, før vi endte ude ved østkysten igen.

Det viste sig at være et godt valg, det var nemlig en fantastisk flot tur, hvor vi hele tiden havde de sneklædte bjerge på vores højre side, vi passerede floder i alle størrelser – solen skinnede fra en skyfri himmel, som var helt isblå lige over bjergtoppene og skiftede til en mørkere blå farve, jo højere man kiggede op mod himlen. Så vi til venstre var landskabet totalt fladt med grønne marker, og vidste man ikke bedre, skulle man tro vi kørte hjemme i Danmark – en meget speciel oplevelse.

Det er dejligt at vi nu har vores ”hus” med os, vi kan holde ind og lave en kop kaffe og smøre en klemme når vi har lyst til det – det giver en dejlig frihed.

Vi har været på vejen ca. 5 timer i dag og har fundet en campingplads i Oamaru som ligger lige ud til kysten, og som er kendt for sine guløjede pingviner, der kommer ind til kysten hen under aften.

Vejret blev desværre dårligere jo længere vi kørte syd på, og var helt overskyet sidst på dagen, men holdt dog tørvejr.

Her til aften kørte vi ud for at se guløjede pingviner, de har en karakteristisk gul aftegning ved øjnene og er ca. 70 cm. høje. Det var rigtig spændende – det er virkelig søde, når de skyller ind på stranden, fortumlet får rejst sig op og vralter ind over sandbredden og påbegynder opstigningen i krattet. Det var en meget stejl skråning på en 50 – 100 m, som de kravler op ad. Helt øverst oppe er der så en afmærket rute, som vi kan gå langs med. Vi var der ca. 1½ times tid – tiden fløj bare af sted. Vi havde også mulighed for at se de blå pingviner som skyller ind i bugten, som ligger lige ved siden af. Det skulle man betale for – som vi har sagt før – det er meget kommercielt hernede. Vi blev enige om at vi havde set pingviner nok for i dag, og valgte at køre tilbage til vores campingplads.

Der må vi indrømme, at det er lidt bøvlet med camperen, vi er nødt til at skal have alt pakket ned og have skuffer og skabe låst fast før vi kører – men vi kan jo ikke få det hele. Den by vi kørte i i dag, havde meget stejle gader, så det var meget spændende, når vi skulle op og ned at disse !!!!! Per har i hvert fald lært, at man ikke skifter til 2. gear midt på en stejl bakke – meget rart at have prøvet det af, inden vi skal op og køre i de rigtige bjerge!!!!!!!

Vi sidder nu og nyder en kop kaffe inden vi går til ro.

Vi har i dag prøvet at fastlægge en rute hele vejen rundt på Sydøen ud fra de ting som vi gerne vil se og må konstatere, at vi har for lidt tid ………. Vi må igen prioritere selvom det bliver svært.

Vi har i dag kørt 246 km.

Pingvin fri natur — En pingvin i fri natur

Hvaler, delfiner og camper

I dag stod vi tidligt op for at komme ud og se hvaler. Det var en pragtfuld morgen vi stod op til. Det var hunde koldt (4 grader), men solen var på vej op på en helt skyfri himmel. Det første vi så til solens stråler var da den ramte bjergtinderne i det fjerne. Det var fantastisk flot med solens stråler der spejlede sig i de sneklædte bjergtinder.

Vi skulle checke in til vores hvaltur kl. 6.45. Efter en kort briefing blev vi kørt i bus ud til båden. Det var en tur på 5-10 min. Busturen blev brugt til at vise video om sikkerhedsreglerne om bord.

Vi var heldige i dag, for hvalerne var ikke langt fra kysten, ca. 5-10 mil ude og det tager ikke lang tid når båden sejler 30 knob. Der gik ikke lang tid før de havde fundet den første hval der var oppe. Da vi nåede i nærheden af hvalen blev farten sænket og vi fik lov at gå ovenpå, hvor vi havde et fantastisk udsyn. Den var godt nok stor, ca. 16 m. Det var Sperm whales der var derude. Vi diskuterede lidt hvad Sperm Whales egentlig er for en hval på dansk. Mathias mente helt sikret at det er en Kaskelot hval, men det var vi andre nu ikke så sikker på, men det er nu Mathias der har ret. Det er Kaskelot hvaler. Vi fik nogle rigtige gode billeder af hvalerne. Når de dykker ned går der mellem 5-15 min inden de kommer op igen, og nogle gange meget længere tid. Når vi sejlede til et nyt sted, brugte de tiden til at fortælle om Kaskelot hvalen, det var meget spændende. Vi nåede at se 4 hvaler på helt tæt hold og da hvalerne i dag var så tæt på kysten var der tid til at vi også nåede forbi en flok delfiner. De oplyste at der var 2-300 i flokken, der var i hvert fald mange. På vej ind fortalte de bl.a. om Fur sælen som kun findes ved New Zealand, det var den vi så i går. Vi så også op til flere Albatroser, som får en dansk måge til at blegne.

Selv om det var stille vejr, er Stillehavet aldrig stille og derfor rullede båden også en del. Heldigvis havde både Ulla og drengene fået søsygepiller, så vi havde det alle fire helt fint, men der var andre der fik hårdt brug for poserne.

Da vi kom tilbage fra Hvalturen skulle vi haste videre til Christchurch for skifte bilen ud med en Autocamper. Vi nåede i god tid ud til Mauri, udlejning, men så var den gal igen. De skulle bruge vores voucher for at vi kunne leje camperen. De var meget hjælpsomme med at prøve at kontakte My Planets agent på New Zealand og i Australien, men de kunne ikke hjælpe og i Danmark var klokken jo kun 2 om natten. Vi fik camperen og de fik sikkerhed i kreditkortet, Master Card er et most når man vil ud og rejse!!!

Det er en stor Camper 3,2 m i højden og 6,6 m lang. Desværre kunne de ikke levere med automatgear som vi ellers var blevet lovet. Det er lidt besværligt når gearstangen sidder i venstre side, men det skal nok gå. Vi er nu kommet 50 km uden for Christchurch og har fundet en fin campingplads. Det er ikke den store luksus, men vi har friheden til nu at køre hvorhen vi ønsker.

Vejret har været flot hele dagen, lige nu er solen ved at gå ned (21.15),og der er stadig skyfrit, men det bliver køligt nu igen, så vi trækker indenfor i camperen og får en kop kaffe inden vi skal tidligt i seng, det har været en lang dag.

I dag har vi kørt 180 km i bilen og 60 km i camperen.

Farvel til nordøen og goddag til sydøen

Simon havde af Morten og hans familie fået en pakke med som først måtte åbnes i dag den 3.3. Pakken indeholdt Knors béarnaise sauce, Pasta Quick, Toms poletter – stærk lakrids, samt salte fisk fra Katjes, herudover var der vedlagt nogle danske flag samt et billede af Morten i tilfælde af hjemve. Flagene hænger vi op i bagruden på vores camper, når vi skifter til den i morgen, så er der måske lidt større forståelse for, at vi engang imellem har lyst til at køre i den forkerte side af vejen.

Vi siger mange tak til Morten og hans familie, og det har vi gjort mange gange i løbet af i dag, hvor vi har haft hånden nede i posen med Toms poletter – herligt.

Vi skulle med færgen til Picton kl. 10.35 – vi var noget spændte på hvordan det ville går uden den originale voucher, alt gik dog fuldstændig gnidningsløst og vi kunne ånde lettet op.

Vi var også i dag vågnet op til kold, grå og kedelig dag – ca. 12 grader. Det blæste en del, så Simon og jeg valgte at tage et par søsygepiller for at være på den sikre side. Per og Mathias kunne sagtens klare sig uden …

Starten på sejlturen var lidt barsk, båden vippede temmelig meget, og jeg priste mig lykkelig for at jeg havde indtaget en pille, ellers var det gået galt. Simon blev så sløv at han sov fra det meste. Mathias var noget overrasket over den urolige tur, men han klarede det trods alt uden de store problemer. Vores far er jo bare søstærk, og syntes ikke det var noget særligt. Sejlturen tager 3 timer, og det var specielt turen fra Wellington, og til man kommer fri af Nordøen, der var værst, her er nemlig en masse klippestykker og rev, som får bølgerne til at brydes så vandet bliver uroligt.

Den urolige sejlads blev imidlertid belønnet da vi påbegyndte indsejlingen til Picton igennem skærgården på Sydøen. Det var en fantastisk flot tur, ligner indsejlingen til Oslo, dette her er bare endnu mere storslået – solen strejkede desværre stadig væk – men det var nu flot alligevel.

Vi skulle nu køre til Kaikoura, som ligger ca.150 km. fra Picton langs østkøsten. Vi havde på Nordøen kørt langs bølgende grønne bjerge, nu kørte vi langs bølgende afsvedne bjerge, men bestemt ikke mindre smukt.

Dagens højdepunkt var en gigantisk sælkoloni, som Simon opdagede lige uden for Kaikoura. Vi holdt ind til siden, og steg ud af bilen, og her var bare sæler i hobevis – vi talte de første 100, det var et helt fantastisk syn. De lå på klippeskærene, tumlede sig i vandet, legede og baskede rundt på

deres luffer. Der var både store – meget store fuldvoksne sæler og helt små unger – vi har aldrig oplevet noget lignende og kunne bare stå og kigge på dem i timevis. Men vi skulle jo videre.

Da vi ankom til Kaikoura kom solen frem og temperaturen steg til 14 grader – stadig ikke rigtig sommer, men trods alt fremskridt. Kaikoura ligger lige der hvor bjergene møder havet, og bjergene var stadig indhyldet i skyer.

Vi har på nettet reserveret en hvalsafari, som vi skal på i morgen tidlig kl. 6.45. Vi gik en tur ned i byen for at få reservationen bekræftet, og for at høre om de sejlede. Der har ikke været ret mange sejladser her på de sidste, fordi vejret på havet har været for hårdt – men i morgen lover de fint vejr, så vi kommer af sted. Heldigt at vi havde bestilt på nette, for alt var udsolgt – det Internet er nu en god opfindelse.

Det er i dag sidste overnatning på hotel inden vi skifter til camper og dermed et lidt mere primitivt liv – det skulle vi lige fejre med en god middag – og hvilken himmelsk middag, vi fik en halv hummer hver, området her er jo kendt for sine skaldyr, og det var bare guf. De nye kartofler som vi fik til hovedretten og jordbærrene til dessert vidner trods alt om at det er sommer hernede.

Da vi kom ud fra restauranten mødte der os et fantastisk syn, skyerne var forsvundet fra bjergene, det var skyfrit, og vi kunne se sne på bjergtoppene – det lignede billedet fra filmselskabet der også har de sneklædte bjergtoppe som deres logo. Vi fik taget nogle rigtige flotte fotos i skumringen.

Vi er nu klar til at gå til ro, så vi er friske til en af vores turs store oplevelser i morgen.

Wellington

Palmerstone North er vi enige om, at vi godt kunne være sprunget over, eller brugt mere tid længere nordpå på Nordøen. Vi kørte fra Palmerstone i morges og da vi ikke havde planlagt at se noget på vejen ned til Wellington, nåede vi hovedstaden omkring middagstid. Den 2. januar er også officiel helligdag på New Zealand, så der var ikke meget trafik i byen, hvilket vi var glade for, da vores hotel ligger lige midt i Byen på Cuba St.. Der er mange ensrettede gader i city, hvorfor vi måtte køre rundt et par gange før vi ramte ned ad den rigtige vej. Heldigvis er gaderne i Wellington kvadratiske, hvilket gør det nemt at finde vej.

Hotellet er ok, men absolut det dårligste at de hoteller vi har været på. Der er ingen restaurant på hotellet så vi skal ud i byen for at spise i aften – det er helt ok, men det samme gælder med morgenmaden, hvilket vi ikke er så glade for.

Vejret er igen i dag alt for koldt 12-14 grader og blæsende. En af overskrifterne i nyhederne var ”Hvor bliver sommeren mon af?” Det siger vi også, men vejrudsigten viser at det bliver bedre nu, håber de har ret.

Wellington city er en rigtig storby, store handelsgader og mange flotte bygninger. Men som med alle andre byer hernede er der ingen gamle bygninger, som vi er vant til i Europa. Nogle af de ældste bygninger er fra omkring 1900 tallet. Vi tog en lille rundtur i byen for at se nogle af de mest markante bygninger. Det er ikke den mest spændende storby vi har set, og det gjorde det ikke bedre at det var blæsende, koldt og lidt småregn ind i mellem.

Vi var heldige at finde en stor boghandel der havde åben, her fandt vi en bog med en dags vandreture og en guide over campingpladser. Så nu er vi klar til nye eventyr på Sydøen.

I morgen skal vi tidligt op for at komme med færgen til Sydøen. Det glæder vi os meget til.

Vi har kørt 150 km i dag.

Første nytårsdag

Klik her for at se et kort over hvor langt vi er nået.

Så blev det 2007, og vi kom ind i det nye år 12 timer før dem derhjemme. Vi havde en rigtig hyggelig nytårsaften, en meget anderledes nytårsaften. Jeg kan forstå på hilsenen fra Martin, at vi er gået glip af en lækker middag nytårsaften, men vores var nu ikke helt dårlig.

Vi spiste på Napir’s ”Finest restaurant in town”, siger de selv. Om det er korrekt kan jeg ikke sige, men det var i hvert fald godt. Vi fik en lækker 3 retters menu. Vi startede med at bestille en Crément, men det havde de altså ikke, vi fik en anden mousserende vin fra området. Napir ligger midt i vinområdet Hawks Bay, som er et af de bedste på New Zealand. Til forret fik vi en laksetournedos på en bund af ”kommara and herb rosti” (kommara er New Zealands søde kartoffel) tilberedt som gratin, hertil en chive cream sauce, røget bacon og pyntet med brøndkarse. Hertil fik vi et glas Chardonnay fra området. Hovedretten var Lammerack serveret med Hasselnød skorpe på en Kommaramos. Med baby rødbeder og en rødvinssauce. Mathias fik kyllingebryst med ris, og karry sauce. Vi fik igen en lokal vin – En Merlot fra 2004, lovlig ung troede vi, men den viste sig at være rigtig god. Det var for øvrigt første gang vi fik vin der var lukket med prop, normalt bruger de skruelåg på vinen hernede. Til dessert fik vi varm chokolade- og karamel brownie, med chokoladeis og espresso mousse. Vi sluttede af med en kop espresso.

Vi havde inden fået oplyst at der ville være noget familieunderholdning og fyrværkeri henne på strandpromenaden, hvorfor vi selvfølgelig gik derhen for at være med. Der var mange mennesker og kom endnu flere inden kl. 24.00, vi gætter på der har været 1-2 tusinde mennesker. Underholdningen var et band der spillede Tom Jones, og både unge og gamle vuggede med.

Det var meget underligt, at være samlet så mange mennesker for at fejre nytår, og så var der ikke et eneste øltelt. Vi så stort set ikke en eneste berusede person, meget anderledes fra det vi kender hjemmefra. Kl. 24.00 var der et helt fantastisk fyrværkeri, vi var enige om, at der var lidt mere end Haarby plejer at byde på.

I dag tillod vi os at sove helt til kl. 8.30. Vi skulle godt nok videre til den næste by, men turen var ikke så lang, og vi havde ikke planlagt at se så meget på turen. Vi er nået ned i nærheden af den sydlige del af Nordøen, hvor vi må sige, at det ikke er helt så storslående som det vi har set hidtil. Godt nok er der stadig bjerge, ikke så høje, men dog bjerge. Vi kom igennem flere mindre byer i dag og jeg må sige det igen, deres byer er r.. kedelige. Snorlige gader og på hovedgaden – gennemfartsvejen ligger nogle butikker på stribe. Nu bliver det ikke bedre af, at alt var lukket i dag ligesom derhjemme. Den ene by vi kom igennem i dag hedder Dannevirke, Det var en gruppe danske indvandre der oprettede byen. De første kom i 1871. De lagde kimen til den New Zealandske mælkeindustri og en variant af andelsbevægelsen. Der var ikke meget dansk over den bortset fra Copenhagen Square, en dårlig kopi af en gammel dansk vindmølle og et par gader med dansk klingende navne som Jens Hansen Road og Pedersen Road. Der bor ingen i byen i dag der taler dansk.

Vejret har ikke været med os i dag. Det har været bidende koldt, en overgang viste termometeret i bilen 9 grader, det var dog ikke koldere end vi stadig kunne gå i shorts og t-shirts + en trøje. De har heldigvis lovet væsentlig bedre vejr de kommende dage. Vi talte med en i går som fortalte at husene hernede er bygget helt forkert. Det er Englænderne der har bygget de fleste, og de har som de var vant til hjemmefra bygget stue og værelser mod syd, men det er jo altså skyggesiden hernede da solen jo står i nord midt på dagen. Desuden mangler de isolering i husene. Det er som om de er bygget til varmere himmelstrøg, men der kan altså godt blive køligt hernede, selv om sommeren. Det er fuldstændig som derhjemme.

Vi er nu nået til Palmerston North – En universitetsby, hvor der ikke sker meget lige nu. Dels er det jo sommerferie og derfor ingen studerende og dels er det nytårsdag. Igen en kedelig by, som blot bekræfter vores opfattelse fra tidligere, at det er naturen der er helt enestående hernede, mens de på andre områder, godt kan lære meget endnu. De er dog dygtige til at tjene penge, alt koster hernede, og på offentlige ”helligdage” bl.a. 1. og 2. nytårsdag ligger man 15% oven i prisen på alt. Fornuftigt nok, da det jo koster ekstra at have personale på arbejde disse dage.

Vi har nu kun en hel dag tilbage på Nordøen og det betyder også at vi inden længe skifter bilen og hotellerne ud med en Camper, det glæder vi os meget til, men det betyder nok også at vi ikke helt så ofte kommer på nettet og derfor kan der gå længere tid mellem at dagbogen bliver ajourført.

I dag har vi kørt 190 km.