Hvor uheldig kan man være…

I dag var planen, at vi skulle køre fra Auckland til Paihia, som er New Zealands vugge i Bay Of Islands. Bugten består af en 800 km lang uregelmæssig kystlinie med 150 øer.

Øgruppen består af 8 større øer, og et stort antal spredte småøer. Den største ø måler 22.000 m2.

Efter en god lang nats søvn i Auckland, blev vi kørt ud til Maui udlejning, hvor vi skulle leje en bil.

Vi kom derud, og fik en god stor bil (en Mazda 6), og var meget forundret over at alt vores bagage fint kunne være i bilen.

Vi fik kørt bilen ud fra firmat, det gik ikke voldsomt hurtigt, da far lige skulle vænne sig til automatgearet, og det at sidde i den modsatte side af bilen, og køre i den modsatte side af vejen. Vi kørte i 5 min., og kom til en rundkørsel, hvor vi ikke var helt sikre på hvor vi skulle dreje ud henne, og kørte derfor lidt langsomt. Da vi kørte langsomt forbi en udkørsel, så vi pludselig en bil der kom lige imod os, og BANG, kørte ind i siden af os. Vi holdt ind til siden, og fik aftalt med manden der var kørt ind i os, at han ville køre med os tilbage til udlejningsfirmaet, og han sagde at det var hans skyld.

Vi kom tilbage, og blev bedt om at udfylde en formular, og fik derefter en ny, tilsvarende bil, så vi kunne komme videre.

Da vi så havde kørt i nogle timer, ville vi lige holde ind, for at få en kop kaffe og en is. Vi sad og snakkede, og kom pludselig i tvivl om, hvor vores rejsepapirer var henne.

Vi gik ud til bilen for at tjekke, men de var der ikke.

Hvad skulle vi nu gøre?

Vi ledte og ledte, men de var ingen steder at finde.

Vi besluttede at ringe tilbage til udlejningsfirmaet, for at høre om de skulle have fundet dem, for vi var 99 % sikre på at de var der.

Meen der var ikke noget signal på mobilen, så vi måtte ind og låne en telefon.

Vi fik ringet til udlejningsfirmaet, men de kunne heller ikke finde dem nogen steder.

Vi kørte lidt videre, for at få noget mere signal på mobilen, og ringede derefter til en My Planet kontaktperson på New Zealand, da klokken kun var ca. 2 om natten hjemme i DK.

Vi fik af vide, at det ikke ville give os problemer, at de var væk, da vi heldigvis havde en kopi af rejseplanen, og vores fly papirer.

Så det var ikke så slemt alligevel.

Vi kørte videre, og oplevede noget FANTASTISK natur på vejen. Store åbne vider, og udsigt over stillehavet.

Vi så også nogle sjove, kunstige, får og køer med nissehuer på.

Kunstige dyr med nissehuer

Da vi efterhånden nærmede os Paihia, som vi skulle overnatte i, kom vi pludselig i tanker om, at adressen på det hotel vi skulle bo på, også var blandt de papirer, der var blevet væk. Heldigvis var det hotel så stort, at vi kunne se det lige så snart vi kom ind i byen. Vi har fået et hyggeligt familierum med en flot udsigt over bugten.

Da vi havde fundet os til rette på vores hotelværelse, begav vi os ind til byen for at få købt ind, og få noget og spise.

Vi kom til at tænke på, hvor underligt det er, at sidde og spise pizza og drikke h.h.v. øl og cola lillejuleaften og at tænke på, at alle dem hjemme i DK stadig lå og sov, eller var lige på vej til at stå op (ca. 8:00 dansk tid).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *