I dag var dagen hvor vi skulle til Las Vegas – en tur på 4,5 timer. Vi startede med at køre igennem en dal som var et totalt øde ørkenområde, med kæmpe kaktusser overalt og vejen der snoede sig igennem området. Det lignede nærmest en kulisse fra en cowboy film vi kørte igennem.
Vi gjorde et stop ved Calico, som er en såkaldt Ghost town beliggende ude ingenting. Det er en gammel nedlagt sølvmine, som nu er en kommerciel forretning med bunker af turister, specielt kinesere, hvor du betaler for at komme ind i byen og så har man forsøgt at gøre det lidt autentisk uden det store held – heldigt at vi ikke kørte en stor omvej for at se dette. Historien omkring byen var minedrift fra omkring 1890 til 1920 hvor det ikke længere var rentabelt, hvorefter byen blev forladt. Her var høj solskin og meget høje temperaturer, så vi startede generatoren i vores camper på parkeringspladsen for at få lidt aircondition imens vi spiste frokost inden vejen gik videre til Las Vegas.
Vejen hertil er helt vanvittig, vi kører bare lige ud igennem ørkenlandskabet med en svag stigning, hvilket betød at vi var nødt til at slå aircondition fra, for ikke at risikere at motoren brændte varm i den ulidelig hede. Vi kørte i øvrigt lige syd for Death Vally, som er forbudt område for campere fra det selskab vi havde lejet igennem grundet faren for at bilen bryder sammen i varmen.
Endelig nåede vi Las Vegas, der bare dukker op midt i ørkenen, meget specielt. Vi fik tjekket ind på hotellet Tropicana som lå på the Strip som er gaden hvor det hele foregår i Las Vegas. Efter at have fået os indlogeret, gik vi ind lille kort tur i byen. Hele turen gennem hotellet går forbi spillemaskiner og spilleborde. Til stor ærgrelse for Mathias, er det forbudt område i USA når man ikke er fyldt 21, det gælder også når vi skal bestille øl eller vin på restauranterne, Mathias og Simon bliver alle steder bedt om at vise legitimation, så Mathias har nu affundet sig med at ferien står på Cola 🙂
Aftensmaden indtog vi på Hard Rock Cafe, Simon, Per og jeg ville bestille en drink ved baren imens vi ventede på et bord og Mathias skulle have en cola, her endnu en restriktion Mathias måtte ikke sidde ved baren, også selvom han kun skulle have Cola – De er meget restriktive – måske noget man kunne lære af i Danmark. Vi var så heldige at få et bord på en udendørs terrasse med udsigt direkte til The Strip, det var bare super, med god mad, og en masse at kigge på.
Efter middagen bevægede vi os lidt rundt i byen – selvom det var aften var temperaturen ikke aftaget – jeg vil tro den lån omkring 35-40 grander – i hvert fald meget varmt. De fleste af hotellerne på The Strip er opbygget over temaer, og man kan mange steder gå fra hotel til hotel, hvilket tit var at foretrække grundet aircondition. Vi besøgte bl.a. The Venetian som var bygget op omkring Venedig. Der sejlede gondoler rundt inde i hotellet, og loftet var nøjagtigt som en dagshimmel, selvom det var mørkt uden for. Det var fuldstændig surrealistisk.
Vi besluttede at gemme resten af hotellerne til dagen efter og begav os tilbage til hotellet til en velfortjent nattesøvn.
