Vi stod i dag op til en behagelig temperatur fra morgenstunden – 25 grader, en dejlig fornemmelse oven på varmen i går. Grunden til vi havde valgt at tage til Lake Powell var at vi havde hørt om Antelope Canyon, som er et klippemasiv af sandsten, der ligger placeret midt i et normalt udtørret flodleje. Fra tid til anden får de såkaldte ”flash floods” (pludselige oversvømmelser) vandet til at strømme gennem flodlejet med stor kraft. Når vandet rammer sandstensklipperne i Antelope Canyon, er vandtrykket så kraftigt, at vandet skærer sig ind i klipperne og filer løs på de bløde sandstensvægge. Det er derfor vandtrykket fra det strømmende vand, der har skabt de helt fantastiske runde og bløde kløfter. Dette var et af højdepunkterne på turen som vi havde glædet os til at se, vi havde ikke drømt om at det skulle være nødvendigt at bestille tid til besøg hjemmefra.
Jagten satte ind kl. 8.00 da der blev åbnet for udbydere af turen – alt var imidlertid optaget, og humøret dalede noget. Vi havde hørt at territoriet som tilhører Navajo Indianerne skulle have ture lige uden for området, vi valgte derfor at forsøge os med at køre direkte ud til stedet. Ved indgangen til indianerreservatet fik vi at vide at der var en tur kl 13.00, så vi var lykkelige. Vi kørte ind for at booke turen endeligt og fik at vide at der var ledige plaser på en tur kl. 10.00, altså 10 min senere, så det var helt perfekt. Vi blev fordelt med 12 personer på bænke bag på adskillige store 4-hjulstrækkere, hvor vores blev ført af vores guide ”Big Daddy” eller ”Big D”, som han kaldte sig. Han oplyste at køreturen til kløften ville tage 15 min, og de bump vi ikke oplevede på vejen derud ville vi stifte bekendtskab med på vej tilbage, og så gik den vilde jagt ellers over stok og sten ud igennem sandørkenen hvor vi ind imellem sejlede frem og tilbage. Vi stod nu foran indgangen til kløften, som ulige kløfterne i Bryce, Zion og Grand Canyon der er brede for oven og smalle forneden, er smal for oven og bredere for neden, dog ikke bredere end man nogle steder kun kunne gå én person ad gangen. Big D fortalte os at der få dage forinden havde været et flash flood som havde fjernet 6 fod (1,8m) af sandbunden i grotten. De gør meget ud af at der skal være guider med på turene, fordi det kan være særdeles farligt at opholde sig i hulerne når vandet kommer. Dels stiger vandet lynhurtigt i de smalle kløfter, og dels er vandtrykket så kraftigt, at vandet river alt med sig. Disse flash floods kan komme selv om himlen er totalt blå over Antelope Canyone, det kan skyldes kraftige regnskyl adskillige miles fra kløften. For nogle år siden var der personer der døde, fordi de blev fanget i vandmasserne i kløften.
Det specielle ved kløften er at den smalle sprække foroven slipper sollys ned over de bløde runde sandstensvægge der bølger sig igennem grotten, og igennem en kameralinse skaber det nogle fantastiske billeder med farver fra gul og rød til violet og blå, som du ikke kan se med det blotte øje. Big D fortalte at der var en mand der havde solgt et billede, som han havde taget i grotten, og som han havde fået 6,5 mio. USD for. Vores kamera kørte på højtryk – måske vi kunne være heldige J. Grotten bliver også brugt af adskillige fotomodeller og også Britney Spears har optaget en af sine musikvideoer på stedet. Big D fortalte os også at de som guider passer på os på flere måder. Hver morgen fejer de bunden og toppen af kløften fri for klapperslanger, skorpioner og edderkopper, der ynder at ligge på toppen og dermed ind imellem falder ned i kløften, skøøønt at vide når vi kun var nået halvvejs igennem kløften og skulle tilbage igen, meeenn jeg får overvundet nogle grænser på denne tur, de fleste ved vist hvordan jeg har det med disse dyr 😉
Hele turen tog 1½ time, og det var en fantastisk oplevelse, og vi har fået taget nogle rigtig gode billeder.
Vi kørte nu tilbage til campingpladsen, temperaturen var nu oppe på skyhøje niveauer igen, og vi valgte at sætte aircondition til i vores camper og tage en slapper. Efter et par timer skulle der ske noget igen, og vi valgte at tage en tur ud forbi Horseshoe Bend, som også er et af de mest fotograferede steder i Arizona. Det er Coloradofloden der laver et knæk på 270 grader. Vi parkerede bilen en lille time før solnedgang, som er tidligt på disse kanter- kl 19.00, og gik godt 2 km til kanten, hvor vi havde den mest fantastiske udsigt ned over knækket på Coloradofloden, vi fik tage en masse gode billeder, selvom det gav noget af et sug i maven når vi kom for tæt på kanten. Der var rigtig mange mennesker, og på et tidspunkt var der en der tabte en linse til et kamera, hun råbte op, og der gik et sus igennem alle de tilstedeværende, og så blev der bare bumstille, ikke alle kunne se at det kun var en kameralinse der var faldet ned på klipperne og ikke en kineser der var faldet ud over skrænten, for de skyer godt nok intet, kineserne altså!
Vi har haft en rigtig god dag, med stor fryd for øjet. Efter en sen middag, kravlede vi til køjs, inden turen fortsætter videre til Grand Canyon.
